Nyhed

Sendiagnosticeret med ADHD eller autisme?

Neurodivergente kvinder diagnosticeres senere end mænd. Det skyldes blandt andet, at symptomerne hos kvinder kan komme anerledes til udtryk end hos mænd, og at kvinder i højere grad maskerer. Forstå tendensen og mød to sendiagnosticerede kvinder i blogindlægget her

Andelen af yngre kvinder, der får ADHD-medicin er steget de seneste ti år.

Den største stigning findes blandt kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Fra 2011 til 2021 er andelen i aldersgruppen nemlig steget fra 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.

ADHD har traditionelt været noget, man forbandt med vilde drenge, der løb rundt og forstyrrede de andre i skolen.

Men de seneste år er der kommet mere fokus på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet. 

Nydiagnosticeret med ADHD: Få inspiration til, hvor du finder viden

De fleste drenge får deres diagnose før, de er 10 år, men det for pigerne først er langt op i teenageårene og flere endda er godt oppe i 20’erne. Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, der lidt smart kan kaldes den stille ADHD, fordi kvinderne ofte er mere indad- end udadreagerende. 

Sendiagnosticeret med autisme

I Autismeforeningen genkender de samme tendens til, at kvinder diagnosticeres senere:

Gennemsnitsalderen for at få en autismediagnose er 11,5 år, og langt de fleste kvinder får først deres autismediagnose senere end det. En af grundene til at kvinder diagnosticeres senere er på grund af maskering, forklarer Alexander Milne, researcher i Autismeforeningen.

Grafik: Autismeforeningen

Netop at kvinderne bruger meget energi på at maskere og reagerer ind ad fremfor udad, gør at mange af kvinderne har oplevet mistrivsel eller har fået tillægsdiagnoser som angst, stress og depression, inden de bliver diagnosticeret som neurodivergente. 

Mød to sendiagnosticerede kvinder

En af de kvinder, der har oplevet at blive sendiagnosticeret, er Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig. Mød Lise i blogindlægget her.

Også Helle Malmberg blev først bevidst om sin neurodiversitet, da hun var 34 år. Her fik hun nemlig en autismediagnose. Det førte til mange overvejelser både personligt og fagligt om, hvad sendiagnosticering har af konsekvenser for identitetsdannelsen hos kvinder. Derfor skrev Helle Malmberg et speciale om netop det. Læs hendes historie samt hvad hun fandt frem til i hendes speciale her.

Kilder: 

 

ADHD-diagnosens historie i Danmark: Fra opdagelse til diagnosekriterier

ADHD blev først opdaget og beskrevet som en psykiatrisk tilstand i begyndelsen af det 20. århundrede. Den tyske læge Heinrich Hoffman bemærkede i 1845 karaktertræk, der mindede om ADHD hos nogle af hans unge patienter. Senere, i 1902, beskrev den...
Læs mere

Hvordan en app kan være et uvurderligt værktøj for dig med ADHD

Hvad er PlaNet? PlaNet var Danmarks første ADHD-app, da den kom på markedet i 2010 og har dermed hjulpet mennesker med ADHD i mange år. PlaNet er en app, der fungerer som en visuel og intuitiv kalender og opgaveplanlægger. Den er designet til at...
Læs mere

Alarmer i PlaNet: Personliggør og optimer din struktur

Kan du høre vækkeurets kimen for dig? Mikroovnens bip? Eller skolens ur, der ringer timen ind? Alle hverdagens lyde er med til at guide os igennem dagen, uden at vi nødvendigvis tænker over det. For mange vil lydene være startskuddet til at sætte...
Læs mere

10 styrker og kvaliteter ved den neurodivergente hjerne

Faglig koordinator i Aarhus Kommune. Har bl.a. tidligere arbejdet som specialvejleder og Familie- og Ungekonsulent. Deler sin viden via profilen @autismeplus_konsulenten10 kvaliteter ved den neurodivergente hjerne   Lad dig gerne inspirere af...
Læs mere

Neurodivergent: Nysgerrighed og selvforståelse – en vej til selvaccept

Faglig koordinator i Aarhus Kommune. Har bl.a. tidligere arbejdet som specialvejleder og Familie- og Ungekonsulent. Deler sin viden via profilen @autismeplus_konsulentenNår kasserne ikke passer For nogle mennesker kan det være forbundet med svære...
Læs mere

ADHD, autisme og udfordringer med eksekutive funktioner

Hvad er eksekutive funktioner og hvordan giver de udfordringer for mange neurodivergente? Det er meget almindeligt for neurodivergente personer at opleve store kognitive udfordringer i nogle kontekster, og ingen eller få udfordringer i andre...
Læs mere

Hvad siger forskningen om eksekutive funktioners rolle i autisme?

Autisme er kendetegnet ved udfordringer med kommunikation og socialt samspil. Men udover det sociale, oplever mange også udfordringer med at skabe overblik og sortere i sanseindtryk. Derfor er det ikke overraskende, at forskning netop viser, at...
Læs mere

Forskning i digitale struktur- og støtteværktøjer til neurodivergente

Familier, skoler og bosteder har gennem mange år oplevet god effekt af at anvende visuelle struktur- og støtteværktøjer som piktogrammer, skemaer og time timere til at hjælpe børn og voksne med kognitive udfordringer med at få hverdagen til at...
Læs mere

Struktur: Tag udgangspunkt i mening

- Det væsentligste i forhold til struktur er, at den giver mening for den, der skal bruge den. En fordom om struktur er, at man hurtigt kommer til at tale om konkrete redskaber, men det bør egentlig handle om først at finde motivationen og dernæst...
Læs mere
DEL

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.