– Det væsentligste i forhold til struktur er, at den giver mening for den, der skal bruge den. En fordom om struktur er, at man hurtigt kommer til at tale om konkrete redskaber, men det bør egentlig handle om først at finde motivationen og dernæst skabe noget, der giver mening for en selv.
Sådan forklarer Helle Holmen, der sammen med Jens Brejnrod har skabt Kaptajn i eget liv, der er et samarbejdsredskab til voksne med ADHD.
En af de uhensigtsmæssige tilpasningsstrategier, de ser mest, er at den neurodivergente læner sig op ad andres struktur.
– For langt de fleste med en ADHD-diagnose gælder det, at de har svært ved indre struktur og som følge deraf et større behov for ydre struktur, forklarer Helle Holmen.
– Men struktur er ikke noget i sig selv. Man kan se det som en trekant, hvor man har struktur i det ene hjørne, mening i det andet hjørne og fleksibilitet øverst. De tre ting skal spille sammen, hvis det skal fungere og ikke bryde sammen i praksis, supplerer Jens Brejnrod.
Vi tænker måske ikke over det, men alle mennesker har strukturer. Nogle af os har bare brug for at sætte ekstra struktur på særlige ting i vores hverdag. I Kaptajn i eget liv arbejder de med begrebet “hverdagsstyring”.
Hverdagsstyring og struktur
Hverdagsstyring handler om at se på, hvad man faktisk får styret, og hvad man taber på gulvet. Det kan være, at det er e-boks, der altid glipper, at det er opvasken, der vokser sig større og større eller noget helt tredje.
– Det er forskelligt fra person til person, men det er meget almindeligt, at det er de kedelige hverdagsting, der bliver tabt på gulvet, fordi det ikke er interessant eller kan udskydes.
Men hvordan kommer man i gang med hverdagsstyring? I Kaptajn i eget liv kigger de på tre overordnede kategorier:
1) Vi snakker om vaner og rutiner. Det vil sige, hvilke ting gør du uden at tænke særligt over det?
2) Så snakker vi om et begreb, som vi kalder leveregler. Nogle har negative leveregler, som står i vejen for dem. Det kan eksempelvis være, at man vasker tøj hver lørdag, for det har man lært hjemmefra, at ordentlige mennesker gør.
3) Den tredje ting er konkrete redskaber som kalender, apps eller at få hjælp fra en anden til struktur, forklarer Jens Brejnrod.
Du kan anskue hverdagsstyring og struktur som et køretøj, du skal lære at håndtere, for at kunne lave alle de spændende ting i dit liv.
– Det handler om at automatisere de dele af livet, der er særligt svære, siger Helle Holmen.
Find mere information
Hent Kaptajn i eget livs materiale om struktur i hverdagen her:
Læs mere om Kaptajn i eget liv her:
Læs mere om, hvad Voksne Med ADHD tilbyder her:
Struktur skal ikke blive et projekt i sig selv
Den helt store udfordring ved at skulle implementere en struktur for at understøtte de dele af livet, der er særligt svære, er, at mange med en ADHD-diagnose hurtigt kommer til at kede sig med at gøre det samme hver dag.
Det tager op til tre måneder at få implementeret en vane eller rutine som en del af ens hverdagsstruktur.
– Der er mange, der siger, at det bliver så kedeligt, at det føles ubehageligt. For nogle bliver ubehaget så stort, at det bliver en fysisk reaktion. Og så begynder man at lave det om, mens det endnu ikke ligger på rygraden, forklarer Helle Holmen.
Helle og Jens ser også eksempler på, at struktur bliver gjort til et projekt.
– Så vil man ofte opleve, at det går super godt i 14 dage, fordi det lige pludselig er et projekt. Man kan pludselig se en vej og en fremtid. Livet bliver bedre, ikke? Og når de 14 dage er gået, så bliver det pludselig kedeligt. Netop det er faktisk meningen. Det skal ikke fylde så meget mere, men blot blive en del af livet. Det er her, at det bliver meningsløst og mange dropper det, siger Jens Brejnrod.
Så dilemmaet er, hvordan man lykkes med at holde fast i en struktur, hvor man ikke bruger en masse energi på det, men derimod kan mærke, at det hjælper en til at få gjort nogle andre gode ting.
– Det er en risiko, at man kommer til at overorganisere, fordi man har fundet et fedt redskab til struktur. Kig på dit liv og se, hvor du allerede har nogle gode vaner og rutiner. Alle har et eller andet, der fungerer i hverdagen. Samtidig bliver man klogere på, hvor der er brug for ekstra understøttelse – det er et rigtig godt sted at starte, siger Helle Holmen.
Strukturen skal med andre ord kunne fungere, når man har det dårligst, fordi den netop skal være energibesparende.
– Vi havde en kursist, der var meget opsat på, at hendes børn skulle have ordentlig mad, men det med at få planlagt det, var meget svært for hende, så de faldt tit i pizzafælden.
– Hun fandt ud af, at hvis hun altid havde flåede tomater og pasta, så havde hun en plan. Det kunne hun acceptere som et okay måltid. Ved at have tilstrækkeligt på lager, frigav det noget energi til ikke hele tiden at være nervøs for, om hun var en dårlige mor, der gav sine børn fastfood, fortæller Jens Brejnrod.
Du er måske også interesseret i:
- At deltage i webinaret “Forstå bevillingsprocessen” med Emilie Gade
- At læse om Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig
- At prøve Mobilize Me eller PlaNet gratis i 30 dage
