Nyhed

En dag med affektsmitte

Flemming Platz er lærer og arbejder med udviklingsforstyrrelser og stressregulering. Her skriver han om en dag med affektsmitte, og hvad man skal være opmærksom på

Vi har i specialklasserne ofte flere elevtyper, som er sammensat bredt over ADHD, ordblindhed, Tourette, Autisme m.m.

Det kan give nogle udfordringer, når man har en klasse, som er sammensat af så forskellige elevtyper. Vi kan fx have en elev med autisme, som kan have angstproblematikker inde over diagnosen. Det er en udfordring, når der samtidig kan være nogen med ADHD, som kravler rundt på væggene og har gang i den. Så kan der være en der sidder med Tourette, der kommer til at sige noget upassende i flæng og ofte.

Når vi har en så neurodivergent gruppe, affektsmitter de hinanden.

Drengen med ADHD kan smitte drengen med angstproblematikker, så han trækker sig helt ind i sig selv. Og den anden med tourette kan blive smittet af affekten, og begynde at sige de upassende ord mere end ellers.

Det kan ende med, at der er nogen, der stikker af, når der bliver meget uro. En normal reaktion for at beskytte sig selv mod en affekt, der er for høj. Men måske ikke en hensigtsmæssig strategi.

Udfordrende som fagprofessionel

Det kan være meget udfordrende som fagprofessionel, når der er et overtal af elever som smitter hinanden.

Vi plejer at sige, at der skal være en kerne der kan bevare kulturen. Lidt over halvdelen. For så kan de smitte andre positivt i stedet for. Det er en fordel, når det nu er en skole, hvor der som udgangspunkt også skal undervises.

Hvis der er et overtal med elever med udadreagerende adfærd, bliver det et problem at holde rammen. Og det bliver i længden også svært at undgå selv at blive smittet af en høj affekt.

Det sætter krav til, at man formår at debriefe sig selv og kunne rumme elever i affekt samt det, der bliver sagt til en i løbet af en dag.

Læs mere fra Flemming Platz på hans LinkedIn-profil. Den finder du her.

 

Du er måske også interesseret i:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.