Hos Mobilize Me har vi gjort støtteværktøjerne digitale, så de kan anvendes som en app på iPad, mobil og computer. På den måde bliver de interaktive og lette at tage med i lommen, og det er hurtigt og let for støttepersoner at lave struktur med skemaer og planer på en skærm, fordi det ikke kræver saks og papir.
Virker struktur- og støtteredskaber når de er digitale?
En ting er de praktiske fordele, men vi bliver naturligt nok indimellem spurgt om støtteværktøjerne stadig er effektive til at skabe struktur, når de er digitale. Med mere end 10 års erfaring med at hjælpe børn og voksne er vi slet ikke i tvivl om at digitale støtteredskaber virker og virker godt, men vi synes det er et vigtigt spørgsmål, så derfor har vi også set på hvad den forskning der er udført indenfor området siger.
Få et overblik over de forskningsartikler, vi har kigget på, her.
Digitale støtteværktøjer hjælper med struktur, hukommelse og gennemførsel af aktiviteter
Der er endnu ikke foretaget store effektundersøgelser på området, men der findes en del sammenfattende analyser og enkeltstående undersøgelser, som peger på, at digitale værktøjer, kan anvendes som en effektiv støtte for forskellige brugergrupper.
Eksempelvis fandt en undersøgelse med 52 børn og unge med autisme at antallet af gennemførte tandlægeundersøgelser steg og oplevet angst faldt, når de blev forberedt på tandlægebesøget, ved at gennemgå et aktivitetsskema på en iPad.
En anden undersøgelse viste, at 13 børn med ADHD blev mere selvstændige og sov bedre, når de brugte en app på deres mobil til at visualisere morgen- og aftenrutiner.
Andre undersøgelser har fokuseret på støtte til selvstændigt at gennemføre skoleaktiviteter, generel hukommelsesstøtte og støtte til planlægning og struktur i hjemmet.
Digitale støtteværktøjer hjælper en række brugergrupper
Forskningsprojekterne har undersøgt brugergrupper med forskellige grader af kognitive vanskeligheder:
- Børn og voksne med autisme
- Børn og voksne med ADHD
- Voksne med psykisk udviklingshæmning
- Voksne med erhvervede hjerneskader
Der er fundet god effekt af brugen af digitale støtteværktøjer for alle grupper, når værktøjet tilpasses til den enkelte brugers kognitive niveau. De fleste undersøgelser anvendte skærme som tablets og mobiler, men enkelte fokuserede udelukkende på f.eks. oplæste påmindelser.
Digitale værktøjer kan være en god støtte for brugere med kognitive udfordringer
Samlet set mener vi at forskningen bakker op om vores erfaring: Digitale værktøjer fungerer som en god støtte for brugere med forskellige kognitive udfordringer og, i følge flere af undersøgelserne, fungerer værktøjerne godt på de skærme som brugerne ofte allerede har adgang til.
Samtidig sker der meget på området, både med den teknologiske udvikling og den forskningsmæssige viden, som i fremtiden peger på endnu bedre muligheder for at skræddersy digitale støtteværktøjer til den enkelte brugers kognitive niveau og til den kontekst værktøjet skal bruges i.
Undersøgelser
Vi synes selvfølgelig ikke du skal vores ord for det, så her er en liste med de artikler vi har set på. Der er 11 artikler, som tilsammen inkluderer 42 forskellige undersøgelser. Det er spændende læsning!
- Giles, A., & Markham, V. (2017). Comparing Book- and Tablet-Based Picture Activity Schedules: Acquisition and Preference. Behavior Modification, 41(5), 647-664
- Eliçin, Ö., & Tunalı, V. (2016). Effectiveness of Tablet Computer Use in Achievement of Schedule-Following Skills by Children with Autism Using Graduated Guidance, Egitim Ve Bilim-Education and Science, 41(183), 29-46
- Lefer, G., Rouches, A., Bourdon, P. et al. (2019) Training children with autism spectrum disorder to undergo oral assessment using a digital iPad® application. Eur Arch Paediatr Dent 20, 113–121.
- Fage, C., Pommereau, L., Consel, C., Balland, E., Sauz´eon, H. (2014) Tablet-Based Activity Schedule for Children with Autism in Mainstream Environment. The 16th International ACM SIGACCESS Conference on Computers and Accessibility, Oct2014, Rochester, United States. ACM
- Lancioni GE, Singh NN, O’Reilly MF, Sigafoos J, Alberti G, Zimbaro C, Chiariello V. Using Smartphones to Help People with Intellectual and Sensory Disabilities Perform Daily Activities. Front Public Health. 2017 Oct 24;5:282.
- Charters E, Gillett L, Simpson GK. (2015) Efficacy of electronic portable assistive devices for people with acquired brain injury: a systematic review. Neuropsychol Rehabil.;25(1):82-121
- Wong D, Wang QJ, Stolwyk R, Ponsford J. (2017) Do Smartphones have the Potential to Support Cognition and Independence Following Stroke? Brain Impairment.18(3):310-320
- Leung PWS, Li SX, Tsang CSO, Chow BLC, Wong WCW. (2021) Effectiveness of Using Mobile Technology to Improve Cognitive and Social Skills Among Individuals With Autism Spectrum Disorder: Systematic Literature Review. JMIR Ment Health. Sep 28;8(9)
- Sonne, T., Müller, J., Marshall, P., Obel, C., and Grønbæk, K. (2016). Changing Family Practices with Assistive Technology: MOBERO Improves Morning and Bedtime Routines for Children with ADHD. In Proceedings of the 2016 CHI Conference on Human Factors in Computing Systems (CHI ’16). Association for Computing Machinery, New York, NY, USA, 152–164
- Moëll,B., Kollberg, L., Nasri, B., Lindefors, N., Kaldo, V. (2015) Living SMART — A randomized controlled trial of a guided online course teaching adults with ADHD or sub-clinical ADHD to use smartphones to structure their everyday life, Internet Interventions, Volume 2, Issue 1, 24-31,
- Adolfsson P, Lindstedt H, Janeslätt G. (2015) How people with cognitive disabilities experience electronic planning devices. NeuroRehabilitation. 2015;37(3):379-92
Hvordan en app kan være et uvurderligt værktøj for dig med ADHD
Hvad er PlaNet? PlaNet var Danmarks første ADHD-app, da den kom på markedet i 2010 og har dermed hjulpet mennesker med ADHD i mange år. PlaNet er en app, der fungerer som en visuel og intuitiv...
Alarmer i PlaNet: Personliggør og optimer din struktur
Kan du høre vækkeurets kimen for dig? Mikroovnens bip? Eller skolens ur, der ringer timen ind? Alle hverdagens lyde er med til at guide os igennem dagen, uden at vi nødvendigvis tænker over det. For...
Hvad siger forskningen om eksekutive funktioners rolle i autisme?
Autisme er kendetegnet ved udfordringer med kommunikation og socialt samspil. Men udover det sociale, oplever mange også udfordringer med at skabe overblik og sortere i sanseindtryk. Derfor er det...
Du er måske også interesseret i:
- At deltage i et af vores kommende webinarer
- At læse om Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig
- At prøve Mobilize Me eller PlaNet gratis i 30 dage