Produkt
Tilbud til undervisningsinstitutioner
Er du underviser på en erhvervsskole, pædagoguddannelse eller anden undervisningsinstitution, hvor du underviser mennesker, der skal ud og arbejde med mennesker? Vi tilbyder undervisere en gratis undervisningspakke fyldt med logins, rollespil og slideshows med udgangspunkt i vores værktøjer. Læs mere om undervisningspakken nedenfor.
Få adgang til vores undervisningspakke
Velfærdsteknolog er kommet for at blive, og det er vigtigt for studerende i dag at opbygge en grundlæggende teknologiforståelse under uddannelsen. Undervisningspakken gør det nemt for dig som underviser at arbejde praksisorienteret, sætte teorier i spil og inddrage velfærdsteknologi i undervisningen.
Den gratis undervisningspakke indeholder
- Demolicenser til eleverne i vores værktøjer; Mobilize Me, PlaNet og LiMo
- Personligt login i værktøjerne til dig som underviser
- Slideshow til brug i undervisningen
- Rollespil med udgangspunkt i scenarier for brug af værktøjerne
Læs mere om de enkelte punkter nedenfor.
Demolicenser til elever
En demolicens er en licens til enten Mobilize Me eller PlaNet, som I frit kan benytte i undervisningen. Licensen vil ikke være knyttet op på en specifik person, men give eleverne mulighed for at logge ind og prøve værktøjet af i et uforpligtende miljø.
Vi opretter efter aftale det antal demolicenser, som I har brug for til undervisningen. Det kan være alt mellem 1-25 licenser, alt efter hvor mange studerende eller kursister, der deltager i undervisningen. Som udgangspunkt oprettes demolicenserne med bruger- og planlæggerrettigheder med mindre andet aftales.
Ved oprettelse af licenserne sendes loginoplysningerne til dig som underviser, og du kan frit dele dem ud i undervisningen samt gemme dem til ved en senere lejlighed.
Personligt login til underviseren
Ved siden af demolicenserne til eleverne, tilbyder vi også dig som underviser en personlig licens, som oprettes i dit navn. Her har du mulighed for selv at prøve værktøjet af, samt at forberede nogle strukturer, som du kan vise frem i undervisningssituationen.
Ønsker du undervisning i værktøjerne for at blive mere fortrolig med de forskellige knapper og funktioner, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@mobilize-me.com og booke et online møde.
Præsentation af værktøjerne
Vi starter samarbejdet ud med en præsentation af værktøjerne for dig som underviser med udgangspunkt i et slide show. Det giver dig mulighed for at danne et overblik over Mobilize Me og PlaNets målgrupper og funktioner. Efter præsentationen vil du modtage en mail, hvor slideshowet er vedhæftet, således at du selv har mulighed for at gøre brug af præsentationen eller dele af den i din egen undervisning.
Rollespil
Hos Mobilize Me har vi stor erfaring med at undervise i vores værktøjer og aktivere vores kursister igennem et fiktivt rollespil. Rollespillet er bygget op over fiktive personaer, der spænder over forskellige aldersgrupper og forskellige udfordringer. Som underviser kan du udvælge de personaer, som er relevante for dit undervisningsområder, hvorefter de studerende har til opgave at vælge det mest relevante værktøj i forhold til casen samt prøve at bygge en struktur op om personen. I denne proces trækker den studerende på sin faglige viden og får omdannet teori til praksis.
Eksempler på brug af undervisningspakken
Hos Mobilize Me har vi stor erfaring i at understøtte undervisningen på forskellige uddannelsesinstitutioner.
En af de uddannelser, som vi har haft et længere samarbejde med, er blandt andet SOSU Nykøbing, hvor undervisningspakken inddrages i uddannelse af pædagogiske assistenter. Dette samarbejde kan du læse mere om her.
Vil du vide mere om Mobilize Me’s undervisningspakke?
Vil du høre mere om vores undervisningspakke eller sidder du med et spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt til vores undervisningsansvarlige, Katharina Andreasen.