Visuelle strategier for hjernepauser: Den gode Timeout

Selv når vi gør os de største anstrengelser for at skabe en god og tryg struktur for børn og unge med særlige behov, vil der være dage, situationer og episoder som udfordrer og udtrætter. Derfor bør vi altid medtænke tiltag, som hjælper med at skærme og stressreducere. Og som også meget gerne giver følelsen af at kunne mestre egen situation.

Til det formål kan vi bruge Timeout, Plan B og Coping Cards. Fælles for dem er, at de visualiserer en tydelig strategi, som er formuleret i fredstid. Samtidig er de overbliksgivende og kan medbringes i forskellige sammenhænge. De tre tiltag overlapper en del, og det er ikke så vigtigt, om vi kalder dem det ene eller det andet, bare strategien er brugbar for eleven.

Alle kan nu og da have behov for at stoppe op, slappe lidt af og tænke sig om. Behovet for en timeout kan være så stærkt, at eleven selv skaber den med overspringshandlinger.

Timeout kan med fordel anvendes af de elever, som har ikke-hensigtsmæssige overspringshandlinger. Det kan fx være hyppige toiletbesøg, klagen over småsygdom eller at spise og drikke på ikke-hensigtsmæssige tidspunkter. I sådanne tilfælde er det mere hensigtsmæssigt, at man har en fast aftale, så ingen er i tvivl om, hvad der er ok, og hvornår det er ok.

Lad de voksne bestemme i begyndelsen

Timeout kan være voksenstyret og kan derfor anvendes til de yngste, eller de mere umodne elever, som endnu ikke magter en høj grad af medindflydelse. Det betyder ikke, at eleven ikke skal tages med på råd om, hvilken form for timeout som kunne være en god ide. Det betyder bare, at det i starten kan være de voksne som bestemmer, om det er ok med en pause. Efterhånden kan eleven selv tage styringen, hvis timeout-princippet fungerer godt.

Ved forberedelse af timeout som tiltag er der en række spørgsmål, vi kan reflektere over:

• Hvornår brænder eleven typisk sammen?
• I hvilke situationer og i hvilke fag?
• Hvordan kan vi se, at eleven ikke magter mere?
• Har eleven mange overspringshandlinger? Hvilke?
• Er der erfaringer for, hvad som hjælper eleven?
• Hvad gør eleven selv, hvis de professionelle ikke reagerer?

En grundlæggende præmis for timeouts er visualisering. Det betyder, at du sætter billeder på handlingerne sammen med eleven.

Visuel pædagogik:

• Tydeliggør den flygtige kommunikation
• Virker som hukommelsesstøtte.
• Støtter tilpasning af adfærd til en given situation og kan være med til at inddele hensigtsmæssige handlinger i overskuelige og konkrete sekvenser.

Når man arbejder med visuel pædagogik, er det meget vigtigt, at ord og sætninger, tegninger, symboler og billeder giver mening for eleven. Lad gerne eleven tegne og skrive selv.

Timeouts kan sagtens være simple, kommunikative aftaler som baseres på et diskret tegn, eller ord fra lærer eller elev, når der ses behov. Der kan også anvendes symboler eller tegninger, som lamineres og bruges enten som små løse kort, eller fastsat på elevens bord. Disse små kort kan læreren fx nøjes med at pege på, når hun går forbi bordet, og minder eleven om, at en timeout kunne være en god idé.

Et eksempel:

En elev med uro i kroppen har tre kort ved sin plads. Når den fysiske uro bliver for svær at håndtere, kan eleven vælge at anvende ét af sine kort. Hvert kort viser en lokalitet, som eleven har lov til at bruge til en kort pause på fem minutter. Når eleven vil bruge sin time out, går han op til læreren, lægger et kort og går selv til det viste sted. Læreren ved nu, hvor eleven er, og kan sende en kammerat efter ham, hvis tiden skulle skride lidt.

Du kan selvfølgelig sagtens lave små fysiske timeout-kort, men hvis eleven alligevel bruger Mobilize Me til at få et overblik over sin dag, så kan vi også lave dem her.

Eksempel: Dansktimen

Vi planlægger en dansktime, hvor eleven har brug for timeoutfunktionen.

Vi opsætter en hovedaktivitet (“Brug for Timeout?”), efter dansk, hvor eleven kan vælge mellem tre forskellige timeout-aktiviteter. Du kan enten hente billeder fra Mobilize Me’s indbyggede Google søgning, eller du kan bruge dine egne. Det er vigtigt at timeouten har tidsindstillingen “fleksibel start”, da det så vil være varigheden, som er det styrende for uret. Tiden er i eksemplet sat til 5 minutter.

Hvad gør eleven:

Eleven sidder i dansktimen.

1. Han kan mærke, at han har brug for en pause.
2. Han går til TimeOut aktiviteten
3. Han starter tiden.
4. Han fravælger dem, som han ikke vil benytte ved at sætte kryds over dem

Når eleven har sin telefon med sig ud, kan han selv se, hvor lang tid der er tilbage, før han skal være tilbage i klassen. Læreren kan også på sit device se, hvornår Timeouten er slut.

Eleven kan vende tilbage til dansk-aktiviteten og afslutte den, når han kommer tilbage til klassen.

Timeout kan planlægges til alle timer som en bagdør, eleven kan bruge. Gem dem som skabeloner i Mobilize Me, så er de nemme at hente ind.

Når vi arbejder med struktur, er det som regel med udgangspunkt i: hvad skal vi? hvornår skal vi? ……alle hv-spørgsmålene, som vi kender så godt.

Men det er også vigtigt at lære eleverne om deres indre struktur og behov, da udfordringerne med overblik, identificering og udførelse også er gældende her.

Timeout skal ikke ses som en straf men som læring til egne mestringsstrategier og selvindsigt.

• Jeg mærker mig selv
• Jeg tager hånd om det
• Jeg lærer hvad jeg kan gøre til næste gang

og frem for alt: “Jeg øver mig”

Og så skal det bare trænes igen og igen og………..Pludselig kan man.

Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med Helle Overballe Mogensen. Helle har over 25 års erfaring som specialpædagogisk inklusionsvejleder og speciallærer. I sin undervisning har Helle arbejdet med børn og unge med diagnoser som infantil autisme, Aspergers syndrom, ADHD, ADD, Tourette syndrom mm. Helle er herudover foredragsholder og forfatter til flere artikler og fagbøger.