Sæt mål med en recovery-orienteret tilgang

I mange kommuner arbejdes der med udvikling og mål. Vi hører fx ofte fra bostøtter, som arbejder med borgere, der kommer med et mål fra kommunen om, at de skal lære at få struktur på deres hverdag. Her vil man rigtig gerne krydse af i kasser, hvor langt borgeren er nået med sit mål – eller endnu bedre at borgeren er i mål. På den måde er opskriften til det gode liv defineret af samfundet, kun krydret med en knivspids af borgerens egne meninger, glæder og omsorg.

Hvis man kun fokuserer på de udfordringer, som man umiddelbart kan se for borgeren, så holder man sig til et udefra perspektiv. Et udefra perspektiv betyder, i alt sin enkelthed, at der er fokus på det, man kan se. Det kan fx være, at man som bostøtte arbejder med en ung mand, der bor i sin egen lejlighed, men hele lejligheden flyder. Udefra set er problemet, at den unge mand ikke kan rydde op. Målet er så, udefra set, at den unge mand skal lære at rydde op, før han kan få styr på sit liv.

 

Recovery-tilgangen anvender derimod et indefra perspektiv. Her arbejdes der med borgerens drømme, ønsker og håb. Man anvender forskellige metoder, til at hjælpe borgeren med at finde ind til deres ønsker; det kan f.eks være CHIME metoden, hvor der er fokus på Connection, Hope, Identity, Meaning og Empowerment, eller SMART mål med fokus på, at det skal være Specifikt, Målbart, Achievable, Relevant og Tidsestimeret.

De personlig mål skal være vedkommende

Metoderne er med til at sikre, at indholdet i samtalen med borgeren om ønsker, håb og drømme bliver konkret og forståelig. Det er nemlig slet ikke sikkert, at den unge mands største fokus er at lære at rydde op. Motivationen skal måske findes et helt andet sted. Det er her, vi kan bruge den recovery-orienterede tilgang.

Den recovery-orienterede tilgang flytter fokus

Personlig recovery betyder “at komme sig”, og tilgangen har fokus på en personlig oplevet trivsel. Det vil sige, at man har fokus på, hvornår borgeren synes, at det går godt. Ved hjælp af en recoveryorienteret tilgang bliver borgeren erfaringsekspert i sit eget liv, og perspektivet skifter fra udefra til indefra.

“Borgeren er erfaringsekspert i sit eget liv med vigtig viden om egne personlige ønsker, håb og drømme. Hvis du lader denne viden sætte retningen for borgerens mål og den støtte, borgeren får, bliver den meningsfuld for borgeren” (VUM)

 

Motivationen ligger i drømmen om det normale liv

Ofte vil man se, at borgerens drømme for, hvordan livet skal være ikke adskiller sig fra den gængse neurotypiske person. Drømmen er at leve et helt almindeligt liv med kæreste, bolig, netværk, uddannelse og job. Dette kan meget vel være tilfældet for vores unge rodehoved fra før. Motivationen for at lære at rydde op, skal måske findes i drømmen om at få en kæreste eller gode venner. Et opryddet hjem er nemlig et godt 1. skridt på vejen mod at blive mere social. Det er nemlig lettere at invitere gæster hjem, hvis man ikke skal skamme sig over rod og vasketøj.

 

Kontrol og overblik letter processen

Men for at komme sig viser forskningen, “at mennesker skal føle de har kontrol over deres situation”. Særligt hos mennesker med autisme og ADHD,  skal de kendte hv-spørgsmål være meget synlige, for at  bibeholde motivationen til at holde fast. Derudover skal målet give mening i sig selv. Det er her vores værktøjer bliver relevante. De giver nemlig brugeren overblik over dagens aktiviteter. Og vha. billeder, tekstfelter, lister mm. kan brugeren få opfyldt sit behov for kontrol.

I Socialstyrelsens seneste version af voksenudredningsmetoden fra 2021 kan man også se, hvordan VUM netop tager afsæt i recovery tankegangen. Her bestemmer borgeren selv, hvad succeskriterierne for et godt liv er. VUM er dermed med til at sikre, at sagsbehandlerne får det hele billede af borgerens liv med fokus på hans ønsker, håb og drømme. Et vigtigt fokus for at den specialpædagogiske indsats bliver meningsfuld for borgeren.

”Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og gå” (Mike Slade m.fl., ImRoc, 2008, VUM). 

Kunsten er at finde ind til det, som borgeren kan tage ejerskab over, dyrke og udvikle både på den korte og den lange bane.

Hos Mobilize Me udviklede vi i 2019 et digitalt målstyringsværktøj, LiMo, som hjælper borgere med at arbejde med personlige mål. Målet var at skabe et værktøj, som kunne blive et fælles arbejdsredskab for borgere og fagpersoner. Når begge parter taler ind i det samme værktøj, får borgeren nemlig et naturligt ejerskab over sine mål og en stemme i dokumentationen omkring det.

Et mål skal have et formål

LiMo bygger på antagelsen om, at et personligt mål kun er relevant, hvis det tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og drømme. Et mål skal altså have et formål, som er relevant for borgeren. Helt i tråd med den recoveryorienterede tilgang.

I LiMo kan du opstille mål vha. beskrivelser og billeder, som gør målet meningsfyldt for borgeren. Du kan fx bruge beskrivelsen til at minde borgeren om, hvorfor der skal arbejdes med netop dette mål. Du kan desuden supplere med billeder, der konkret minder borgeren om, hvad der arbejdes med. Med andre ord, så skaber LiMo en forbindelse mellem de personlige mål og borgerens virkelighed. Det bliver borgerens mål – ikke fagpersonens. Og det er da et godt skridt på vejen, hvis vi virkelig er interesserede i borgerens egen opskrift på lykke. Og det er vi da.

 

 

Er du blevet nysgerrig på LiMo?

Du kan læse mere om LiMo her: LiMo