Bevilling af Mobilize Me’s værktøjer
Det er muligt at bevilge Mobilize Me's værktøjer på enten månedsbasis eller som en livstidslicens. Vi har samlet alt, hvad du skal vide om bevilling af vores værktøjer som hjælpemiddel på siden her
Mobilize Me’s værktøjer, strukturværktøjerne Mobilize Me, PlaNet og målsætningsværktøjet LiMo, kan bevilliges enten på månedslicens eller som livstidslicens.
Er du privatperson og vil ansøge om at få bevilliget et af Mobilize Me’s værktøjer? Så har vi lavet en guide til dig, som du finder du her.
Hvis du arbejder med at bevillinger, kan du blive på siden her. Er du fagperson og arbejder med neurodivergente, kan du læse mere om mulighederne for at få en demolicens nederst på siden her.
Hvordan kommer I i gang?
Borgeren kan afprøve det valgte værktøj, inden en eventuel bevilling. Det indebærer:
- 90 dages prøveperiode
- Tilknytning af op til fem planlæggere i værktøjet
Du sender en mail til vores support med:
- Navn og e-mail på borgeren, der skal have en prøvelicens, plus eventuelle planlæggere
Når vi har oprettet borgeren og eventuelle planlæggere, sender vi en mail direkte til dem med login-oplysninger og en guide til at komme i gang. Samtidig sender vi en mail til dig om, at borgeren nu har fået adgang.
Hvad sker der efter prøveperioden?
Når der er 15 dage tilbage af borgerens prøveperiode, sender vi en mail til dig, hvorefter du skal tage stilling til bevillingen.
Hvad koster det at bevillige?
Månedslicens:
- 80 kroner månedligt eksklusiv moms
Livstidslicens:
- 5800 kroner eksklusivt moms
Du kan købe bevillingen direkte i vores webshop. Har du problemer, kan du skrive til vores support.
Mulighed for demolicens
Hvis du arbejder i den bevilligende instans eller sidder i en anden position, hvor du rådgiver neurodivergente, kan du få en gratis demolicens, så du altid har værktøjerne ved hånden. På den måde kan du selv lære værktøjerne at kende, få seneste nyt om opdateringer i værktøjerne og på den måde rådgive borgerne bedst muligt.