Nyhed

I 2020 bliver det muligt for kommuner at tilkøbe en 2 faktor login løsning

I 2020 bliver Mobilize Me, som de første på markedet for strukturværktøjer, i stand til at tilbyde en 2 faktor login løsning ved brug af NemID. Det betyder, at vi øger it-sikkerheden markant og sikrer borgernes data endnu bedre. Løsningen tilbydes til de kommuner, som indgår en samlet aftale med Mobilize Me.

Hvor sikre er dine koder?

Hver eneste dag logger vi ind i forskellige apps på vores telefoner og tablets. Det sker ofte med koder vi selv vælger, og som vi gemmer lokalt på telefonen. Vi logger ind og vupti, nu har vi adgang til netop vores data, som ligger hos leverandørerne af systemerne. Det er da smart.

0,5 millioner kombinationer pr. sekund

Men vidste du, at en moderne computer kan behandle i omegnen af 0,5 mio. kombinationer af koder pr. sekund? og hvis du skal være helt ærlig, hvor god er du så til at finde på nye koder, når du opretter dig i et nyt system?

Hvis du er som alle os andre, bruger du sikkert en kode, der består af tal fra din eller din families fødselsdage – eller måske navne. Med andre ord: den kode du bruger er sjældent særlig svær at regne ud. Og fordi du bruger den til alle dine systemer, vil ét brud på din kode kunne bringe alle dine data i fare. 

Det er her 2 faktor logins kommer ind i billedet

Folketinget har sørget for, at alle danskere over 15 år har adgang til NEMid, som netop er et 2-faktor login. Det er smart, fordi vi alle sammen har adgang til en sikker måde at logge ind i f.eks. vores netbank. 

Uden dit NemId er koden ubrugelig

2-faktor logins er smart – og sikkert – fordi det kræver noget ekstra, før man får adgang. Det er ikke nok at have brugernavn og adgangskode – det kræver noget ekstra, som er udenfor ens egen kontrol. Når du logger dig ind i netbanken, starter du med brugernavn og adgangskode. Så skal du lige have fundet dit NEMid papkort eller app’en frem. Dermed er det ligegyldigt om en hacker får fingrene i dit brugernavn og adgangskode –  det er ikke nok til at få adgang til dine data. Så længe hackeren ikke har adgang til dit NEMid, er dine adgange sikret.

Det er stadig et fåtal af apps der tilbyder 2 faktor login

Der er stadig ganske få apps, som tilbyder 2 faktor login. Dette gælder primært de store spillere som Google, Microsoft, PayPal osv. der håndterer en stor mængde af personlig og/eller økonomisk data.  Fordi de fleste apps er lavet i udlandet, understøtter endnu færre af dem vores danske NEMid.

2 faktor login er det naturlige step up

Vi vægter datasikkerheden utrolig højt, og 2 faktor login er det logiske step up for en virksomhed, der arbejder med store mængder personlig data.

It sikkerhed er – og har altid været – vigtigt for Mobilize Me. Vi har i flere år brugt en særlig stærk kryptering, sådan at trafik mellem din telefon og vores datacenter var sikret bedst muligt. Men nu stepper vi igen up. Som de første på markedet for strukturværktøjer tilbyder vi nu, at organisationer og kommuner kan tilkøbe vores 2 faktor login, når de indgår en samarbejdsaftale med os. Dette vil være specielt vigtigt for alle kommuner og større organisationer, som skal stå til ansvar over for et stadigt grundigere datatilsyn. 

Vi vejleder gerne

Hvis du har lyst til at høre mere om vores nye løsning, så kontakt os endelig. Vi står gerne klare til at vejlede jer i, om 2 faktor login er relevant for netop jer.