Nyhed

Tænk ADL ind i PlaNet og LiMo

ADL-træning er en vigtig del af hverdagen for mange brugere af Mobilize Me’s værktøjer. Her arbejder borger og fagperson på at styrke og udvikle borgerens kompetence indenfor en specifik aktivitet. Nedenfor kan du læse mere om hvad ADL er for en størrelse samt få inspiration til, hvordan du kan bruge PlaNet og LiMo til at arbejde med ADL-opgaver.

Hvad er ADL?

ADL er en forkortelse for Almindelig Daglig Livsførelse. Begrebet dækker over aktiviteter, som du gør brug af i hverdagen. Lige fra det at spise og drikke til at varetage din egen økonomi. Du møder ofte begrebet i arbejdet med personer, der har en funktionsnedsættelse af fx fysisk eller mental art.

Formålet med at træne ADL er at øge den enkeltes selvstændighed og give mulighed for at deltage i hverdagslivet på lige fod med andre mennesker. I forbindelse med ADL-træning kan en bestemt aktivitet derfor både ses som et mål i sig selv og et middel til at fungere i hverdagslivet, og det er netop i denne sammenhæng, at du kan indtænke PlaNet og LiMo. 

Læg dine ADL-opgaver ind i PlaNet

Mobilize Me’s strukturværktøj PlaNet er udviklet til personer med kognitive udfordringer, som har brug for støtte i hverdagen. Her kan du lægge dagens aktiviteter ind, så brugeren hele tiden kan følge med og holde overblikket. Det er blandt andet med til at lette overgangen mellem forskellige aktiviteter samt fastholde fokus på den enkelte aktivitet.

Tilpas aktiviteten til den enkeltes behov

Afhængigt af den enkelte ADL-opgave kan du i PlaNet opsætte aktiviteter, så det giver mening for brugeren. Med mulighed for at opsætte huskelister, lave beskrivelser, indsætte billeder og sætte alarmer kan du tilpasse aktiviteten til den enkeltes behov. På den måde skaber du et stærkt fundament for udførelsen af aktiviteten. På nedenstående billeder kan du se et eksempel på, hvordan en ADL-aktivitet er lagt ind i PlaNet.

Hvor værktøjet PlaNet fokuserer på den enkelte aktivitet, så sætter vores målstyringsværktøj LiMo, den enkelte aktivitet ind i en større kontekst.

Hold fokus på dine ADL-mål i LiMo

LiMo er et målstyringsværktøj, der visualiserer borgerens mål. Borgerens mål er i LiMo lige ved hånden, hvilket giver borgeren ejerskab over målene. Samtidig kan støttepersoner nemt kobles på, så man i fællesskab kan arbejde imod målet. Det giver et godt udgangspunkt, når man skal arbejde med ADL-opgaver. Det er nemlig vigtigt at borgeren inddrages for at opnå succes.

LiMo giver borgeren en stemme i dokumentationen

I LiMo kan du dele målene op i delmål. På den måde er det muligt at tage et skridt af gangen. Samtidig kan du holde motivationen hele vejen ved at rate din indsats med hjerter, stjerner, tommelfingre m.fl. Det gælder både brugeren selv og støttenetværket. Som fagpersoner kan du derfor bruge LiMo til at samle dokumentationen omkring arbejdet med ADL-træningen, for efterfølgende at trække den ud og uploade den i jeres journaliseringssystem. Det er også med til at sikre borgerens egen stemme i dokumenteringen.

På ovenstående billeder kan du se et eksempel på, hvordan et ADL-mål er sat ind i LiMo. I forbindelse med ADL-træning er det vigtigt også at indtænke borgerens egen motivation i forbindelse med opsætning af de mål der arbejdes hen imod. For selvom målet ‘Oprydning i lejligheden’ for nogle kan virke som en pligt, er det for andre der ikke selv kan initiere opgaven, en drøm at kunne varetage opgaven selv. Det afhænger af øjnene der ser.

Recoverytilgangen

Vi har i et tidligere blogindlæg netop skrevet om hvorfor det er vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens egne drømme om fremtiden, når der skal udarbejdes mål. Til det kan man anvende recovery-tilgangen, som Socialstyrelsen også tager udgangspunkt i i deres seneste version af voksenudredningsmetoden, VUM 2.0.

Du kan læse mere om recovery-tilgangen her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.