Nyhed

En app ved hånden giver succes i livet

Et digitalt, pædagogisk værktøj har set dagens lys. Med LiMo lige ved hånden har borgere med kognitive udfordringer en overskuelig og motiverende oversigt over hverdagens mål.

Ejerskab, øget selvstændighed og en egen stemme i arbejdet for at opnå udviklingsmål i hverdagen. Det er, hvad LiMo-app’ens udviklere har stilet mod at give borgere kognitive udfordringer såsom autisme, Aspergers eller ADHD. Dét er de lykkedes med allerede få måneder efter, at app’en blev lanceret i sommeren 2018.

LiMo, som er en forkortelse for Life og Motivation, er blevet løsningen, der får folk tættere på deres mål. Et værktøj, hvor borgere og pædagogiske medarbejdere sammen kigger på udvikling og drømme. En metode, der skaber et større nærvær og teamwork, hvor mål og delmål hele tiden står klart frem – også for borgeren, som er omdrejningspunkt.

Initiativet flytter hænder

Hos det pædagogiske personale på Botilbuddet Peder Lykkes Vej på Amager arbejder man med mål ved at afholde drømmesamtaler og derigennem spørge nysgerrigt ind til folks ønsker og tanker om alt fra konkrete ting som bolig og arbejde til drømme om fysisk og psykisk udvikling.

“Beboerne har via deres drømmesamtaler valgt hvad, de gerne vil arbejde med og -med støtte- selv planlagt deres mål. Selvom nogen har taget initiativ til noget, de virkelig brænder for, så har det i det store billede været det pædagogiske personale, der har taget initiativet,” fortæller pædagog Lonni Frederiksen.

Botilbuddet Peder Lykkes Vej er en del af Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse (CSBB) og har været med i udviklingen af app’en. Den er for en stor del af beboerne nu blevet en ny mulighed, der spiller op imod de overordnede VUM-mål – Voksen udredningsmetoden. Denne udarbejdes af sagsbehandleren og angiver borgerens mål og den overordnede indsats.

“Den helt store fordel ved LiMo er ejerskabet, og dét, at de har det så tæt på. Det er ikke vores mål – det er deres! Målet lå jo førhen på en computer på kontoret, og man skulle gennem personalet for at få adgang til det, og så har man bare ikke samme ejerskab over det,” siger Lonni Frederiksen.

"Den helt store fordel ved LiMo er ejerskabet, og dét, at borgerne har det så tæt på. Det er ikke vores mål – det er deres!
Lonni FrederiksenPædagog

Det er samme problematik, Simon Aalling har mødt ved de interviews, han har gennemført ifm. udvikling af app’en. Han er projektkoordinator i teknologisk team i CSBB.

“Når jeg har været ude og snakke med borgere, har jeg oplevet, at det med ens mål ofte er en udfordring. At de ikke rigtig ved, hvad de arbejder med og hen imod, fortæller han og fortsætter: “Vi fandt faktisk frem til, at meget få kender til deres udviklingsmål, hvilket jo er en ret central del af det udviklingsarbejde, vi sammen gør. Hvis man ikke kender sine mål, hvordan skal man så flytte sig hen imod dem?”

Hverdag, der virker

Borgergruppen, som app’en henvender sig til, kan have svært ved at overskue diffuse opgaver i hverdagen og bruges på Peder Lykkes Vej til alt lige fra hjælp til at møde til tiden på jobbet over at lære at cykle til at smide ugebladene ud, så de ikke samler støv i hjemmet.

“Det har været vildt interessant at forsøge at flytte målene ud af fagsystemerne hen på borgerens egne hænder, hvor pædagogerne bakker op om personens mål – helt konkret. Mål som “at gå ud og netværke” eller “finde et arbejde” er ofte for diffuse. For ukonkrete. Tit og ofte når man meget længere, når man gør mål håndgribelige. Fx kan man i stedet for at have et mål om at strukturere og mestre sin dagligdag have et mål om at “huske at sætte sin alarm” eller “tømme opvaskemaskinen” og på den måde finde en hverdagsstruktur og nogle rutiner, der virker,” siger Simon Alling.

"Det har været vildt interessant at forsøge at flytte målene ud af fagsystemerne hen på borgerensegne hænder, hvor pædagogerne bakker op om personens mål - helt konkret."
Simon AllingProjektkoordinator i teknologisk team i CSBB

Han mener, at app’ens force i høj grad er ved den bevidstgørelse, der kommer ift. ens udviklingsmål.

“Succesen er, at borgerne bliver klar over, hvad de konkret arbejder med og hvorfor. Der skabes et fælles fokus for borgeren og medarbejderen, hvor der kan tales om processen, om der skal ske ændringer undervejs med en tydelig fælles retning. Det kan også gøre det nemmere for pædagogerne at tilrettelægge deres indsats. Super simpelt og konkret”, siger han.

Smartphones er oplagte hjælpemidler

Førhen lå alle mål på computer i personalekontoret, hvor beboerne havde lov til at komme og kigge – og blev opfordret til det- men det var langt fra deres hverdag. Kom nye mål til, oplevede man ofte, at de tidligere røg i glemmebogen. For beboergruppen på Peder Lykkes Vej har LiMo været et oplagt teknologisk redskab at bruge, fordi beboerne er meget på smartphones i forvejen.

“Til sidst kan man jo have ti mål, som fortsat kræver opmærksomhed, men når de nu har det på LiMo’en, så kan de vælge at beholde det og selv blive ved at lave stjerner, eller vi kan støtte dem i, hvad de har haft af mål før, for det ligger jo dér [på telefonen, red.]. Der er meget nemmere adgang til det”, siger Lonni Frederiksen.

Fælles for alle brugerne er, at de har et LiMo-mål, som de har stor interesse for.

“Det er taget ud fra deres drømme. Noget, de selv har lyst til at udvikle og arbejde med. Det er noget, som påvirker deres hverdag i en positiv retning. Noget, de virkelig har lyst til at skulle blive bedre til eller vil opnå”, siger Jonas Pagaard Hansen, som er pædagogstuderende og i praktik på stedet.

Han bakkes op af pædagog Lonni Frederiksen:

“Vi kender det jo alle selv. Det, man sætter fokus på, er dér, vi rykker, og så er der nogle andre ting, vi ikke sætter fokus på, og dér sker ikke en dyt. Her støttes der op om at få tingene gjort. Få dem husket. Hos nogle borgere kan det være et rigtig godt hjælperedskab”, slutter hun.

Pædagog Lonni Frederiksen og pædagogstuderende Jonas Pagaard Hansen