Foredrag: Hvor lander jeg?
Er du forælder til et neurodivergent barn eller ung? Så er du inviteret til foredraget "Hvor lander jeg?" onsdag d. 30. august kl. 19-20.45. Foredraget afholdes hos Mobilize Me, Åbogade 15, 8200 Aarhus.
Måske du genkender de svære følelser, der kan være forbundet med at være forælder til et neurodivergent barn eller ung – både før, under og efter udredning? Det kan være, at du også kæmper eller har kæmpet med at finde ud af, hvordan du igen finder dig selv efter en udredningsproces.
Onsdag 30. august inviterer Mobilize dig til en aften, hvor du kan møde andre forældre til neurodivergente.
I foredraget tager Rikke Lauritzen, mor til 13-årige Benjamin, dig med igennem Benjamins udredningsproces fra hendes perspektiv. Hun fortæller både om ah-ha-oplevelserne, nedturene og de mange bekymringer. Samtidig fortæller Rikke om, hvordan hun efter udredningen havde svært ved at finde sig selv igen og i det hele taget finde ud af, hvordan hun skulle lande i rollen som mor til en dreng med autisme.
På aftenen kommer Rikke blandt andet omkring et emne som diagnosesorg. Samtidig vil hun lægge op til dialog i trygge rammer, hvor du kan erfaringsudveksle og sparre med andre forældre til neurodivergente.
Program for aftenen
- Kl. 19.00 – 19.15: Velkomst, præsentation og en lille forfriskning
- Kl. 19.15 – 19:45: Rikke Lauritzen fortæller om tiden før, under og efter Benjamins udredning, og hvordan hun kæmpede med at lande i sin nye rolle
- 19:45 – 20:15: Spørgsmål og erfaringsudveksling
- 20.15 – 20.30: Kort om, hvordan du kan skabe struktur i Mobilize Me og PlaNet
- 20.30 – 20.45: Afrunding og tak for i dag
Tilmeld dig via vores webshop
(Scroll ned i bunden for at finde foredraget).
Oplever du problemer med at bestille? Så send en mail til anna@mobilize-me.com
Det får du med hjem
- Få Rikkes historie og lær af hendes erfaringer
- Erfaringsudveksling i trygge rammer
- En kort introduktion til, hvordan du skaber struktur i Mobilize Me’s værktøjer samt mulighed for gratis at afprøve et strukturværktøj efter eget valg
Om Rikke Lauritzen
- Rikke samarbejder blandt andre med Syddansk Universitet, hvor hun fortæller sin historie til kommende socialrådgivere for at skabe forståelse for, hvordan det er at leve som en neurodivergent familie
- Rikke er uddannet sygeplejerske, men hjemmepasser i dag sin søn og driver sin egen virksomhed