Nyhed

Fra Mestring til LiMo

Om kort tid lancerer vi Mobilize Me’s nyeste værktøj, LiMo. LiMo har en lang historie bag sig, og der er flere stærke fagpersoner, som har sat deres fingeraftryk på værktøjet. Den oprindelige ide stammer dog fra Michael Hjort-Pedersen fra Kommunikationscentret i Hillerød, som i 2014 kontaktede Mobilize Me’s direktør for at søsætte det projekt, der i begyndelsen hed Mestringsværktøjet. I dette blogindlæg, kan du læse om Michaels oprindelige ide til projektet.

”Der er ganske vist sket meget med teknikken siden da, men ideen og tankerne bag værktøjet, gør sig stadig gældende. Det lykkedes at forene vores tanker, og det har udmøntet sig i et udviklende værktøj”
Michael Hjort-PedersenProjektleder, VIFO, Hillerød Kommunikationscenter

Hvad er LiMo?

LiMo er et målstyringsværktøj, som er udviklet til pædagogiske tilbud og fagpersoner, der arbejder med borgere med kognitive handicaps. Værktøjet kan tilkøbes som et modul i PlaNet, da vi genbruger de relationer og den kommunikation, som allerede eksisterer.

LiMo står for Life + Motivation, og det har til formål at motivere og støtte brugeren i at tage ejerskab over sit eget liv og sin egen udvikling. Derudover er det et værktøj som sikrer videndeling imellem faggrupper og øvrige støttepersoner som forældre og pårørende. Det er netop her grundstenene blev lagt i det oprindelige projekt, da videndeling og erfaringsudveksling er noget, som ligger Michael Hjort Pedersen stærkt på sinde.

Tankerne bag projektet

Igennem sit virke som konsulent og projektleder har Michael mødt mange forældre, som har oplevet, at deres børn har måtte starte forfra flere gange i livet. Disse børn har store funktionsnedsættelser og er ikke selv i stand til at forklare, hvad de har brug for. I løbet af de mange skift, som disse børn ofte oplever, kan de ikke bringe deres ressourcer i spil og de nye fagpersoner ved derfor ikke, hvor de skal starte. Michael beskriver et eksempel:

”Forestil dig et barn i specialbørnehave, som har en række kognitive udfordringer. Barnet går i en institution, hvor man fundet ud af, at ved at anvende tegn til tale får barnet en velfungerende udtryksform. Man har dels fundet frem til en udtryksform, der fungerer for barnet, dels gjort sig mange overvejelser om, hvordan barnet bedst tilegner sig disse færdigheder. Med andre ord er man kendt med en for barnet velfungerende læringsstil.

Når dette barn bliver ældre og skifter tilbud starter man forfra, fordi den nye skole ønsker at se barnet med ”friske øjne”. Den nye skole finder så frem til, at barnet skal bruge piktogrammer, hvilket sætter barnet tilbage i sin udvikling.  Barnets ressourcer kan ikke komme i anvendelse, fordi barnet ikke selv kan fortælle, hvad der virker bedst.  Forældrene skriver lange beretninger om deres barns trivsel, men de bliver sjældent læst, og der foregår derfor ingen eller kun sporadisk videndeling”.

For mange mennesker vil dette eksempel virke utroligt, men det er virkeligheden for rigtig mange

”Det kan af og til være et problem, at vi har metodefrihed i Danmark. Alle har en tro på, at det vi selv laver er det rigtigste, og derfor vil alle opfinde deres eget”.
Michael Hjort-Pedersen

Michael fortæller, at den samme problemstilling gør sig gældende for voksne borgere med kognitive funktionsnedsættelser. Eksempelvis når der sker en personaleudskiftning på et bosted. Her er den enkelte borger afhængig af, at der sker en videndeling mellem den afgående pædagog og de øvrige kollegaer, så borgerens ressourcer, læringsstil og kommunikationsform overdrages.

Den oprindelig ide gik derfor ud på at finde en metode til at overlevere borgerens ressourcer på en overskuelig måde. En måde at overlevere de rammer der skal til, før de pædagogiske tiltag afføder et godt resultat. Dette har vi imødekommet i LiMo ved at fastholde de aktiviteter som ligger forud. Vha. logsystemet kan man se, hvilke mål borgeren allerede har arbejdet med, hvordan man gjorde det og med hvilket resultat. Når nye fagpersoner får et så detaljeret indblik i det arbejde, der har ligget forud, bruger man borgerens ressourcer aktivt og kan bygge videre på erfaringerne.

Hold styr på succeserne og fejlene

Michael fortæller, at man I nogle pædagogiske miljøer har tradition for at beskrive de enkelte steps i en aktivitet sammen med borgeren og dele viden om, hvornår det går godt – og hvornår det går skidt. Hvilke tiltag lykkes, og hvilke mislykkes. Denne metode er overført til LiMo, hvor borgeren og fagpersonen i fællesskab kan rate deres indsats.

Umiddelbart kan dette virke, som en slags overvågning, da oversigten kan blive en karakterbog for støttepersoner. Dette er dog ikke meningen, forklarer Michael, og pædagoger og støttepersoner skal lære at se resultatet af en fælles indsats. Eksempelvis har nogle mennesker har bedre kemi med hinanden end andre, og derfor vil oversigten kunne vise, om borgeren reagerer bedre på støtte fra Fagperson A end Fagperson B. Dette vil give anledning til sparring omkring indsatser og metoder.

Ved at have et tydeligt overblik over et måls forskellige trin, ved alle også, hvornår det er tid til at rykke videre. Når scoren x antal gange har været oppe på max, så ved man, at man skal rykke videre til næste skridt. I det oprindelige Mestringsværktøj blev der lavet et ratingssystem med stjerner, og dette har vi holdt fast i. I LiMo kan man derfor se en tydelig markering af, hvor langt borgeren er nået og dermed se progressionen i indsatsen.

Screenshots fra LiMo - her ses bl.a. ratingfunktionen, hvor borgeren og støttepersonerne kan vurdere indsatsen

Pårørende

Michael har endnu en kæphest, og det er de pårørende. Igennem sit arbejde som konsulent og projektleder har han nemlig mødt mange forældre, som har skrevet stakkesvis af noter om deres barns trivsel og udvikling. Desværre bliver alle disse noter sjældent læst, fordi de enten er for omstændige eller for forvirrende.

”Vi benytter os ikke nok af det store potentiale, der er i netværket. Mestringsværktøjet skulle inddrage kompetencerne for de støttepersoner, der kan overskue det. De pårørende knækker ikke nakken på det, der lykkes, men på det der mislykkes”.
Michael Hjort-Pedersen

I Mestringsværktøjet – og nu i LiMo, kan de pårørende følge den pædagogiske indsats og støtte op om den. Det er ikke kun muligt at støtte indsatsen ved at træne aktiviteter, pårørende kan også kommentere og motivere borgeren undervejs, når han eller hun lægger historier ind i loggen.

Fra Mestring til LiMo

Med et fagligt kendskab til Mobilize Me’s værktøjer vidste Michael, at René kunne omsætte hans tanker til noget, der gav mening på det tekniske plan. Derfor indledte han samarbejdet med Mobilize Me for fire år siden. Siden dengang har der været flere samarbejdspartnere inde over LiMo, heriblandt CSBB i København, som hver især har sat deres aftryk på værktøjet.

Det betyder, at vi i dag har et værktøj, som er udviklet i samarbejde med den virkelighed, som det skal agere i, og vi tror på, at LiMo bliver et grundlæggende værktøj hos alle dem, som arbejder med borgere med kognitive udfordringer.