Mellemformer – det nye sort

Mellemformer klinger nyt, men det bygger på mange års arbejde med at få børn med særlige behov til at trives i et læringsfællesskab. Jeg har selv arbejdet som skolepædagog på forskellige skoler, sidst i 1990’erne. Dengang blev elever med særlige behov ofte tilbudt et skoletilbud langt fra deres nærmiljø. De blev kørt i taxa eller bus til særlige specialklasser på skoler, som havde specialiseret sig i at håndtere disse elevers udfordringer, om eftermiddagen kom de så tilbage igen og gik i SFO’en. Man gik altså langt for at give eleverne de læringsrammer, som de havde brug for.

Dette ændrede sig, da inklusionsloven blev indført i 2012. Inklusionsloven tog udgangspunkt i den internationale Salamanca-erklæring, som smukt proklamerer, at alle børn – så vidt det er muligt – har ret til at lære sammen med andre børn. Det erklærede mål blev herefter, at 96 % af alle børn skulle inkluderes i den danske folkeskole. 

Nye reformer udfordrer inklusionen

I 2014 kom så lærerens arbejdstidsreform, og i 2015 indførte man den nye skolereform. 

En reform som gjorde skoledagene længere, og som i højere grad end tidligere havde fokus på læring og fagligt udbytte. Samtidig indførte man en testkultur med nationale tests og obligatoriske afgangsprøver. Alle dette rykkede, ifølge Lotte Hedegaard Sørensen, inklusionsforsker ved Aarhus Universitet, ved lærerens identitet og opfattelse af lærergerningen:

Lotte Hedegaard Sørensen udtaler sig i artiklen: “Inklusionen er dumpet – så hvad nu? Den kan du læse her. 

Siden 2014 har inklusion altså fået dårligere kår. Med mellemformer prøver man igen. Fokus skal tilbage på trivslen, og mellemformer er et nyt initiativ for at inkludere flest mulige børn i den lokale folkeskole.

I Undervisningsministeriets vejledning om Mellemformer beskrives Mellemformer som et “Undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisningen i folkeskolen”. 

Videre defineres Mellemformer som:

• Et undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder
• Et undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der er elever, der i perioder modtager specialpædagogisk bistand
• Et undervisningstilbud, hvor der er et tilrettelagt samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og evt. specialklasser.

Elevernes særlige behov

Derudover er det specificeret, at det særligt tilrettelagte undervisningstilbud skal tilgodese elevernes særlige behov for eksempelvis:

•  Klare rammer, struktur og forudsigelighed
•  Få, kendte voksne
•  Specialpædagogiske elementer ift. de enkelte fag

Formålet med Mellemformer er, at elever med særlige behov skal identificeres, og undervisningstilbuddet, og skolegangen skal søges tilrettelagt herefter.

Særlige behov

Elever med særlige behov er i Undervisningsministeriets vejledning defineret som: “elever, der har behov for et særligt tilrettelagt undervisningstilbud, der giver muligheder for en aktiv deltagelse i undervisningen med et godt læringsudbytte og god trivsel”. Vejledningen kan derfor omfatte følgende elevgrupper:

• Elever med forskellige typer af funktionsnedsættelse 
  • (fx udviklingsforstyrrelser, autisme spektrum forstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, ADHD)
• Elever med ordblindhed
• Elever med psykisk sårbarhed, fx elever med ængstelse, angst, stress, nedtrykthed mv.

Den specialpædagogiske støtte gives derfor til elever på baggrund af en vurdering af den enkelte elevs aktuelle og konkrete behov for at kunne deltage aktivt i undervisningen. Og netop her, kan Mobilize Me’s værktøjer være med til at gøre en forskel.

Mobilize Me’s værktøjer er udviklet til børn, unge og voksne med kognitive udfordringer, herunder mennesker med autisme og ADHD. De to strukturværktøjer, Mobilize Me og PlaNet samt målstyringsværktøjet LiMo støtter dem, der bruger værktøjerne, til at være så selvhjulpne som muligt. Samtidig er værktøjerne med til at sikre brugerens egen stemme, da de kan tilpasses til den enkelte. Og det er netop i denne sammenhæng at Mobilize Me’s værktøjer kan være med til at understøtte Mellemformer ude på skolerne.

I PlaNet og Mobilize Me er det muligt at opstille sine aktiviteter for dagen. Det værende både private- og skolerelaterede opgaver og sociale historier. Både eleven, lærerne og forældre kan have adgang til den samme struktur, hvilket tydeliggør aftalerne mellem eleven, skolen og hjemmet. Derudover giver målstyringsværktøjet LiMo mulighed for at tale med eleven om, hvordan det går med arbejdet frem mod målet, og fastholde den viden for den unge og dennes støttepersoner. 

Med Mobilize Me, PlaNet og LiMo får skolen og eleven et fælles værktøj. Jeg forestiller mig, at særligt elever med ADHD kan få gavn af at kunne tage deres læring med dem tilbage i almenklassen og fastholde den der. Her tænker jeg ikke så meget på den faglige del, men på læring omkring hvordan de håndterer deres ADHD, så de kan modtage læring i almenklassen. 

Strategier hjælper eleven i overgangen

Hvis man bliver klogere på sine udfordringer, og får strategier til at håndtere dem, så kan man også ´nemmere modtage undervisning og være sammen med andre. I Mobilize Me og PlaNet kan eleverne gemme de strategier, som de lærer via mellemformer og tage dem med tilbage til klasselokalet. Det kan fx være Sociale historier, eller en Plan B, som man udarbejder i samarbejdet med det team, man møder i Mellemformer.

Jeg håber inderligt, at mellemformer vil blive en succes, og give børn med særlige behov de rammer, de har brug for. Og hvis mellemformer kan være en platform for læring om livsklogskab på egne særlige evner og begrænsninger, så tror jeg, at det kan blive en succes. Om det er med ADHD, autisme eller andre udfordringer, så tænker jeg, det vil blive en win win for alle. Hvis mellemformen kan være et rum, hvor fagpersoner og elever sammen udforsker og afdækker styrker og svagheder, så eleven får konkret viden om, hvordan de lærer bedst samtidig, så tror jeg, at eleven med udfordringer får et bedre selvværd; og herved nemmere ved at deltage i klassefællesskabet.

Mellemformer må ikke blive en fast konstruktion

For at mellemformen ikke skal blive den nye “parkeringsplads”, “OBS klasse”, eller hvad tilbuddene ellers har heddet i årenes løb, så kan man fæstne blikket på, at “det er en form, som eleven deltager i for at få bedre mulighed for at komme tilbage og være med i klassefællesskabet”. Det må ikke blive en fast konstruktion, hvor eleven ender med at være konstant.