Gæsteindlæg

Brug Plan B og giv hjernen en pause

For elever med kognitive udfordringer som ADHD, Autisme mm. kan det være en stor udfordring at følge en almindelig skoledag. Hjernen har brug for flere pauser, og dem skal vi sørge for at give den - på en god måde. I dette indlæg, kan du læse Rikke Daugård og Helle Overballe Mogensens anbefalinger til, hvordan du kan anvende en Plan B i undervisningen til de elever, som kan have brug for at trække sig fra fællesskabet i løbet af en skoledag.

Indlægget lægger sig i forlængelse af vores sidste blogindlæg “Den gode timeout”.

Hvad er en Plan B?

En plan B er en forhåndsaftale og en særregel for en elev. Den er aftalt og visualiseret, samt godkendt af eleven, evt. elevens forældre, og alle i teamet. 

Hvornår træder Plan B i kraft:

Eleven har forsøgt at følge plan A. Dvs. at gøre og lave dét som fællesskabet kræver, men det er for svært – selv hvis man fx både har Timeout Aftale og Coping Card.

Her er der behov for en mere detaljeret og handlingsanvisende plan, en plan B. 

Den kan fx bruges ved vrede, ved behov for tilbagetrækning eller ved udtrætning. Alle elever har gavn af at vide, at de har en fast strategi, hvis situationen bliver for svær at udholde. Planen fungerer som elevens escape knap, som fx kan bruges, når det er svært at være i fællesskabet. 

"At have en aftalt Plan B betyder, at der findes en udvej, hvor man føler sig respekteret, selvom man er udfordret. Eleven er ikke i tvivl om en udvej, og bliver sandsynligvis mindre frustreret og føler mindre vrede. Det er nemlig helt normalt at blive frustreret eller vred, og en Plan B må aldrig have til formål at fjerne disse følelser, men derimod at lære os, hvordan vi kan takle dem".
Helle Overballe Mogensen
Helle Overballe MogensenInklusionsvejleder og foredragsholder med fokus på inklusion

En Plan B skal laves i fredstid

En plan B skal laves, når der er tid og ro. Den er forhåndsaftalt og visualiseret, således at hverken de voksne eller eleven er i tvivl om, hvad der er aftalt. På den måde hjælper en Plan B også fagpersonerne, som ikke skal opfinde nye strategier fra gang til gang. 

De fleste elever kan udholde mere, af det der er svært, hvis de ved at der er en udvej. Plan B kan bruges af eleven selv, eller den voksne kan foreslå, at det er en god idé. Helt enkelt ved at sige, ”Husk vores Plan B”. 

Hvad skal en Plan B bestå af?

Plan B kan bestå af faste aftaler – med fast rytme. Det kan være en bestemt gåtur på skolen, eller en aftalt aktivitet i klassen. Hos meget udfordrede elever kan den også bruges til at minde om konsekvenser af fx udadreagerende adfærd.

Elever som er gamle nok, og som man véd, dels opfører sig godt uden opsyn, og dels kommer tilbage af sig selv, kan få lov til at være udenfor lokalet. Ellers må planen være lavet således, at der kan være opsyn med eleven i lokalet eller lignende.

 

At have en Plan B betyder: 
  • At der findes en udvej, når man er udfordret
  • At man føler sig respekteret, når man har det svært
  • At man kan forlade, og genindtræde i fællesskabet, uden at være i tvivl om strukturen
  • At man ikke er i tvivl om en udvej, og dermed ikke så let bliver vred

Før du laver en PlaN B, så overvej:

  • Plan B bør altid visualiseres, særligt hvis det er elever under udskolingsniveau.
  • Skal elevens plan B være med egne tegninger, billeder eller tekst, eller begge dele?
  • Hvad kan eleven klare på egen hånd? 
  • Er det ok at sende eleven ud for sig selv, eller skal der være opsyn?1
  • Er der aktiviteter som eleven kan lide og som er tilstrækkeligt stille/fredelige – og kan disse bruges som plan B? 
  • Er Særlige interesser en mulighed som grundlag for Plan B?
  • Plan B skal afprøves i en kort periode, eksempelvis 14 dage. Virker den ikke, skal den ændres.

Eksempel: Plan B i PlaNet og med Feedback i LiMo

Elev: Martin er 14 år og går i 8. klasse. Han har udfordringer med at takle sin utålmodighed i timerne. Når Martin ikke selv kan løse sine opgaver, bliver han frustreret. Så begynder han at sidde uroligt og forstyrrer sin sidemand eller andre omkring sig. Martin ved det godt, og han kan mærke når han mister overblikket. Men Martin har svært ved at huske de gode strategier, som kan sænke hans frustrationsniveau og øge den tid, han er i stand til at koncentrere sig (opmærksomhedsspænd).

En plan lavet i fællesskab

Martin og hans lærer laver en Plan B en dag, hvor Martin har overskud. De snakker om, hvad han kan gøre, når disse situationer opstår og følelserne kommer på en rutschebanetur. Martin har gode ideer selv, og læreren kommer også med nogle inputs, som de snakker om. 

Martins ideer til aktiviteter:

  • Tegne i lommebog
  • Spise noget som ikke larmer
  • Stå ovre ved vinduet uden at forstyrre andre
"Det er vigtigt at støtte elever med nedsat forestillingsevne i sådan en samtale. De har ofte svært ved at forestille sig nye ideer, og frustrationsniveauet stiger ofte, hvis man fastholder, at de selv skal komme med en løsning"
Rikke Daugård
Rikke Daugård

De bliver enige om at arbejde med Plan B i PlaNet. De opretter flere forskellige Plan B’er, som hurtigt kan hentes ind til de aktiviteter, hvor de kan passe ind og rettes til så de passer til konteksten.

Se hvordan de kan se ud i videoen her:

Her kan du se eksempler på, hvordan Martins forskellige Plan B'er kan se ud i PlaNet.

Evaluer i LiMo

På deres månedsmøde aftaler de at snakke om progressionen, så Martin kan få feedback på, hvordan det går. Det skal hjælpe ham til at holde skruen i vandet.

De opretter et mål i LiMo, som indeholder de valg, Martin kan bruge ved plan B. På den måde kan Martin få feedback på, hvilke aktiviteter han bruger og om de stadig giver mening.

Aktivteterne skal give mening

På billederne herunder kun du se Martins Plan B for “Når jeg bliver vred”. Man kan se, at Martin ofte har benyttet sig af “Jeg bruger min kædevest”, og at det har virket godt for ham. Aktiviteten “Jeg tager min lommebog og tegner” bruger Martin ikke så ofte, og måske skal denne aktivitet fjernes, næste gang Martin og hans lærer evaluerer. Som vi skrev tidligere, er det nemlig vigtigt at planen giver mening for eleven, og det kan derfor være nødvendigt at ændre på den løbende.

Eksempel på Martins Plan B i LiMo

Når man skal lære nye strategier, er det altid som en dans. Først lidt frem, så måske meget tilbage, refleksion over, hvad gik godt og skidt og så finder man takten, og kan se at det nytter.

Tålmodighed og gentagelser skal roses.

Et samarbejde mellem Mobilize Me og Helle Overballe Mogensen

Dette indlæg er skrevet i samarbejde mellem vores egen Rikke Daugård og Helle Overballe Mogensen. Helle har over 25 års erfaring som specialpædagogisk inklusionsvejleder og speciallærer. I sin undervisning har Helle arbejdet med børn og unge med diagnoser som infantil autisme, Aspergers syndrom, ADHD, ADD, Tourette syndrom mm. Helle er herudover foredragsholder og forfatter til flere artikler og fagbøger.

Læs med i næste indlæg, hvor vi gennemgår Coping Cards. Det bliver det sidste indlæg i vores lille serie omkring visuelle strategier for hjernepauser.