Rikke bruger Mobilize Me til at skabe visuel struktur for sin søn
Rikke Lauritzen har tidligere forsøgt at bruge fysiske piktogrammer til sin søn Benjamin på 13 år. Nu bruger de Mobilize Me. Den største forskel er, at de kan tage strukturen med på farten og at Benjamin selv kan være med til at vælge billeder, der passer til netop hans hverdag.
Benjamin elsker tog. Faktisk går han så meget op i tog, at han har en youtubekanal ved navn “Trainloverdk”.
– Vi skulle ud og køre med tog en dag, og da vi planlagde strukturen for dagen, fandt Benjamin et billede i Mobilize Me’s billedsøgning af et specifikt tog. Det var fedt, fordi det gav mere mening for ham end et tegnet piktogram.
Sådan fortæller Rikke Lauritzen, der er mor til 13-årige Benjamin. Benjamin har atypisk autisme og har et stort behov for struktur.Tidligere har Rikke printet og klippet piktogrammer ud for at visualisere Benjamins dag, men nu har mor og søn brugt Mobilize Me i et par måneder.
– Jeg synes, at det var lidt grænseoverskridende at skulle i gang med, fordi jeg har lidt IT-fobi. Men det er gået super nemt. Især fordi vi kan modellere det så personligt, så det passer til netop Benjamin.
Hjælp til morgenrutinen
Benjamin bruger mest Mobilize Me i de sekvenser af hans dag, hvor han har brug for at fastholde strukturen. Det kan eksempelvis være morgenrutinen på badeværelset, hvor han har iPad’en med.
– Det er eksempelvis på badeværelset, hvor han har delopgaver – gå på toilettet, vaske hænder, børste tænder og så videre – han kan krydse af, som han klarer opgaverne, forklarer Rikke.
Mobilize Me understøtter Benjamin, men selve det at skabe struktur og lande i rollen som “autismemor” har været en længere proces. Netop det og processen fra udredning til diagnose, fortæller Rikke Lauritzen om til et foredrag 30 august i Aarhus. Vil du med? Så kan du få fat i en billet her.
Mød Rikke i videoen her
I videoen her fortæller Rikke, hvordan hun før har brugt fysiske piktogrammer og oversigtskalender, og hvordan Mobilize Me har gjort en forskel for Benjamin.