1. Når producenten stopper med at producere en af de fem madvarer, dit barn vil spise
Neeeeeej! Du ved, at dit barn ikke vil spise den samme mad fra noget andet mærke. Det vil se, mærke, lugte og smage forskellen med det samme. Det vil opdage, hvis dette nye mærke brugte en teskefuld salt i modsætning til en halv teskefuld. Det vil opdage, hvis dette produkt blev bagt ved 180 grader i stedet for 225 grader. Og det er bare uacceptabelt.
2. Søvnmangel er lige en tand værre for dig end for alle andre
Du kan ikke lade være med at grine af forældre til små, neurotypiske børn. Åh, klager du over, at dit barn vækkede dig klokken seks om morgenen? Hvor sødt. Prøv kl. tre om morgenen, for det er stort set hverdag for dig! Du kører på koffein og kærlighed til dit barn. Men især koffein. Forældre til et barn med autisme har brug for al den kaffe de kan få!
3. Seriøst! Hvem opfandt sommertid?
Hvert eneste efterår og forår planlægger du et nyt forsøg på at opfinde en tidsmaskine og rejse tilbage i tiden for at slå den person ned, som besluttede, at sommertid var en god ide.
4. Paradokset over dem alle: dit barn hader støj, men larmer selv ud over det sædvanlige
Det giver ikke nogen mening… men sådan er det bare.
5. Barnepiger kan være en sand udfordring
Det er ganske få personer, som du stoler på kan passe dit barn. Så hver gang nogen foreslår, at du da bare kan få passet ham/hende ler du… eller græder lidt.
6. Forældre der praler af deres perfekte børn og perfekte liv… åhr!
Vi ved at de findes, men husk, at hvis nogen omtaler deres liv som perfekt, så kan du være sikker på, at de både lyver for dig og for dem selv. Intet barn er perfekt, og ingen forældre er perfekte. Slut.
7. Du har forberedt morsomme comebacks til de mest almindelig – irriterende – sætninger, du hører
De andre: ”Dit barn ligner ellers ikke en, der har autisme”
Dig:
”Nej… det skyldes nok, det tøj han har på”
”Vi fik også fjernet hans hale i en tidlig alder”
8. Dit barn er fantastisk, og du elsker det præcis som det er
At være forældre til et barn med autisme er langt fra nemt, men dit barn er selvfølgelig det hele værd, fordi det er fantastisk præcis, som det er.
Du er måske også interesseret i:
-
At tilmelde dig et af vores kommende webinarer
Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav
I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...
Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser
Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke hyggelig for alle. Julen er også stress og forventninger, der ikke kan indfries. Det er uforudsigelighed og...
Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger
Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog, men sådan er virkeligheden desværre langt fra i de fleste familier. ...