Hvad er eksekutive funktioner og hvordan giver de udfordringer for mange neurodivergente?
Det er meget almindeligt for neurodivergente personer at opleve store kognitive udfordringer i nogle kontekster, og ingen eller få udfordringer i andre kontekster.
Det klassiske eksempel er Emma med ADHD, som ikke kan koncentrere sig om sine matematiklektier i 5 minutter, men som sagtens kan koncentrere sig om at spille Minecraft i flere timer. Det kan skabe stor frustration for både Emma og hendes forældre og lærere, for er koncentrationsproblemerne med matematikken så bare noget Emma finder på?
For at forstå hvordan forskellen opstår skal man vide, at for børn og voksne som Emma, er problemet ikke besvær med at koncentrere sig, men snarere besvær med at styre hvad man skal koncentrere sig om. Forklaringen ligger i det vi kalder de eksekutive funktioner.
Eksekutive funktioner styrer opmærksomhed og handlinger
Eksekutive funktioner er de kognitive processer, vi bruger til bevidst at styre vores opmærksomhed, koncentration og handlinger. Vi bruger både eksekutive funktioner i forhold til hvad vi ønsker at fokusere på og hvad vi ikke ønsker at fokusere på.
Vi har brug for eksekutive funktioner i mange af de situationer, hvor vi bevidst beslutter os for at gøre noget. Det er for eksempel når vi skal koncentrere os om at løse en matematikopgave, når vi skal skifte fra at se Netflix til at rydde op, når vi skal planlægge hvordan vi vil løse en opgave eller når vi vælger at prøve at forstå tingene fra en andens perspektiv.
Vi bruger også eksekutive funktioner når vi bevidst beslutter os for ikke at gøre noget, for eksempel når vi vælger tie stille i timen, når vi undlader at tænke på skræmmende ting inden vi falder i søvn, eller når vi tæller til 10 så vi ikke får et raserianfald.
Det er altså i mange af de aktiviteter, hvor vi bevidst styrer hvad vi gør, at vi har brug for vores eksekutive funktioner, men hvad er forskellen egentlig på det vi gør bevidst og det vi gør mere automatisk?
Automatisk tænkning er hurtig og let
Automatisk tænkning og handlinger bruger vi til alt det, som vi egentlig ikke føler at vi behøver tænke over. Det vi har prøvet mange gange før, det vi har lyst til, og det vi bliver opmærksomme på fordi det dukker op. Det er eksempelvis når vi går på en velkendt vej, smører en leverpostejmad, ser videre på en serie selvom vi burde på i seng, eller ser ud af vinduet fordi vi hører en lyd.
Automatisk tænkning bruger alle mennesker en stor del af tiden og den er uundværlig, fordi den er umiddelbar og effektiv -den kræver ikke en stor indsats.
Bevidst tænkning bruger vi, når vi skal lære noget nyt, i situationer hvor vi er nødt til at tænke os om, og når vi skal beslutte os for at gøre noget. Det er for eksempel, når vi går en ukendt vej, laver mad efter en ny og indviklet opskrift, eller sætter os med en kedelig skoleopgave. Bevidst tænkning er langsommere, kræver en større indsats og at vi er i stand til bevidst at styre vores opmærksomhed.
Udfordringen med autopiloten
Eksekutive funktioner hjælper os altså især når vi ikke skal være på autopilot, men har brug for at styre tanker og handlinger.
For mange neurodivergente opstår udfordringerne med koncentration og manglende overblik netop når vi skal slå autopiloten fra, og bevidst vælge at gøre noget svært eller kedeligt. Det er derfor at Emma godt kan koncentrere sig om noget som er sjovt og velkendt, men næsten umuligt kan koncentrere sig om noget der er kedeligt.
Så hvis man skal støtte Emma til at lave matematik, er det en god ide at overveje hvordan man kan fjerne noget af byrden fra de eksekutive funktioner og den bevidste tænkning. Det kan man f.eks. gøre ved at fjerne praktiske forhindringer for at komme i gang, tilføje noget sjovt, dele opgaven op i overskuelige bidder og give hende visuelle redskaber der husker på hvad hun er i gang med.
Og det er i øvrigt råd som vi alle kan bruge, når vi f.eks. har besluttet os for at komme i gang med at løbe hver anden dag eller lave de kedelige arbejdsopgaver tidligere end fem minutter før deadline.
Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav
I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at...
Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser
Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke hyggelig for alle. Julen er også stress og...
Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger
Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog,...
Du er måske også interesseret i:
- At deltage i et af vores kommende webinarer
- At læse om De 10 H’er -et pædagogisk værktøj der støtter de eksekutive funktioner
- At prøve Mobilize Me eller PlaNet gratis i 30 dage