Nyhed

ADHD-diagnosens historie i Danmark: Fra opdagelse til diagnosekriterier

I dag er Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) en velkendt diagnose, der påvirker millioner af mennesker over hele verden. Men det har ikke altid været tilfældet. I dette blogindlæg vil vi dykke ned i historien om ADHD-diagnosen i Danmark og se på, hvordan vores forståelse og håndtering af diagnosen har udviklet sig gennem årene.

ADHD blev først opdaget og beskrevet som en psykiatrisk tilstand i begyndelsen af det 20. århundrede.

Den tyske læge Heinrich Hoffman bemærkede i 1845 karaktertræk, der mindede om ADHD hos nogle af hans unge patienter. Senere, i 1902, beskrev den britiske læge George Still en gruppe børn med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse observationer blev betragtet som tidlige skridt mod at identificere ADHD.

 

Fra minimal hjerneskade til ADHD

I midten af det 20. århundrede blev ADHD ofte betragtet som en form for minimal hjerneskade. Denne forståelse var baseret på en antagelse om, at symptomerne skyldtes en organisk skade eller dysfunktion i hjernen.
I 1980’erne begyndte den internationale psykiatriske klassifikation at bruge betegnelsen “Attention Deficit Disorder” (ADD) for at beskrive den tilstand, der involverede uopmærksomhed og impulsivitet uden hyperaktivitet.

Senere blev termen udvidet til at omfatte ADHD for at inkludere hyperaktiviteten som en central del af diagnosen. Denne ændring afspejlede en bredere anerkendelse af variationerne inden for ADHD og en forståelse af, at ikke alle individer med ADHD nødvendigvis udviser hyperaktivitet.

I Danmark gik man også over til at bruge navnet ADHD omkring år 2000, frem for betegnelsen DAMP, som havde været herskende i løbet af 1990’erne i Norden.

 

Øget opmærksomhed og anerkendelse af ADHD

I de seneste årtier er der blevet lagt større vægt på opmærksomhed og anerkendelse af ADHD i Danmark. Videnskabelig forskning har bidraget til at kaste lys over årsagerne til ADHD og dens neurologiske grundlag.

Større offentlig bevidsthed har ført til en mere inkluderende tilgang til diagnosticering og behandling af mennesker med ADHD. Dette har bl.a. medført en stigende bevidsthed om vigtigheden af at tilbyde et tilpasset undervisnings- og arbejdsmiljø for personer med ADHD for at understøtte deres succes og trivsel, hvilket fx et strukturværktøj som PlaNet kan hjælpe til.

 

ADHD i dag

Selvom der stadig er meget arbejde at gøre med hensyn til at nedbryde stigma og sikre passende støtte til mennesker med ADHD, er det opmuntrende at se den positive udvikling og den øgede opmærksomhed på denne tilstand i Danmark og globalt.

I dag er diagnosen ADHD baseret på specifikke kriterier, der er fastlagt af internationale psykiatriske klassifikationssystemer, og diagnosticering af ADHD kræver en omhyggelig vurdering af symptomer, historie og funktionelle konsekvenser for den enkelte. Læs mere om ADHD-diagnosens historie på ADHD-foreningens hjemmeside.

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.