ADHD blev først opdaget og beskrevet som en psykiatrisk tilstand i begyndelsen af det 20. århundrede.
Den tyske læge Heinrich Hoffman bemærkede i 1845 karaktertræk, der mindede om ADHD hos nogle af hans unge patienter. Senere, i 1902, beskrev den britiske læge George Still en gruppe børn med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Disse observationer blev betragtet som tidlige skridt mod at identificere ADHD.
Fra minimal hjerneskade til ADHD
I midten af det 20. århundrede blev ADHD ofte betragtet som en form for minimal hjerneskade. Denne forståelse var baseret på en antagelse om, at symptomerne skyldtes en organisk skade eller dysfunktion i hjernen.
I 1980’erne begyndte den internationale psykiatriske klassifikation at bruge betegnelsen “Attention Deficit Disorder” (ADD) for at beskrive den tilstand, der involverede uopmærksomhed og impulsivitet uden hyperaktivitet.
Senere blev termen udvidet til at omfatte ADHD for at inkludere hyperaktiviteten som en central del af diagnosen. Denne ændring afspejlede en bredere anerkendelse af variationerne inden for ADHD og en forståelse af, at ikke alle individer med ADHD nødvendigvis udviser hyperaktivitet.
I Danmark gik man også over til at bruge navnet ADHD omkring år 2000, frem for betegnelsen DAMP, som havde været herskende i løbet af 1990’erne i Norden.
Øget opmærksomhed og anerkendelse af ADHD
I de seneste årtier er der blevet lagt større vægt på opmærksomhed og anerkendelse af ADHD i Danmark. Videnskabelig forskning har bidraget til at kaste lys over årsagerne til ADHD og dens neurologiske grundlag.
Større offentlig bevidsthed har ført til en mere inkluderende tilgang til diagnosticering og behandling af mennesker med ADHD. Dette har bl.a. medført en stigende bevidsthed om vigtigheden af at tilbyde et tilpasset undervisnings- og arbejdsmiljø for personer med ADHD for at understøtte deres succes og trivsel, hvilket fx et strukturværktøj som PlaNet kan hjælpe til.
ADHD i dag
Selvom der stadig er meget arbejde at gøre med hensyn til at nedbryde stigma og sikre passende støtte til mennesker med ADHD, er det opmuntrende at se den positive udvikling og den øgede opmærksomhed på denne tilstand i Danmark og globalt.
I dag er diagnosen ADHD baseret på specifikke kriterier, der er fastlagt af internationale psykiatriske klassifikationssystemer, og diagnosticering af ADHD kræver en omhyggelig vurdering af symptomer, historie og funktionelle konsekvenser for den enkelte. Læs mere om ADHD-diagnosens historie på ADHD-foreningens hjemmeside.
Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav
I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at...
Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser
Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke...
Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger
Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at...