Få 6 nedslag i autismens historie: Fra åndsvageforsorgen til udvidelse af diagnosen

Kender du filmen “Rainman” fra 1988? Den blev central for den brede offentligheds forståelse af autisme.

Men en film alene rykker selvfølgelig ikke ved hverken den kliniske diagnose eller ved offentlighedens forståelse af autisme. Det er mange forskellige begivenheder, videnskabelige landvindinger og strømninger tilsammen, der gør forskellen. Alligevel giver Alexander Milne dig her seks nedslag i autismens historie.

Alexander Milne er researcher og vidensindsamler i Autismeforeningen og har skrevet speciale i historie på Københavns Universitet om autismens historie. Derudover er Alexander Milne selv diagnosticeret med autisme og ADHD i 2009.

Autisme fandtes ikke som begreb. Autister var dengang en del af åndsvageforsorgen og blev eksempelvis anbragt på de Kellerske anstalter.

i 1943 introducerer Leo Kanner fra John Hopkins Hospital i Baltimore autismebegrebet, men det er ikke bredt kendt endnu.

Autisme betragtes i denne tidsperiode som psykisk sygdom på linje med psykoser og skitzofreni.

Autistiske børn kaldes eksempelvis “psykotiske børn”.

“Men det hænger ikke så godt sammen med, at de her børn vokser op og jo stadig har udfordringer”, fortæller Andreas Milne.

På dette tidspunkt er der få hundrede autister i Danmark. Der kommer i perioden også fokus på at udbrede specialskoler.

1980’erne er et vigtigt årti. Allerede i 1979 og 1981 udgives artikler af den engelske psykiater Lorna Wing. Hun var pioner inden for udviklingsforstyrrelser og fremmede i høj grad forståelsen af autisme på verdensplan. Hun introducerer også “Aspergers syndrom”.

I 1980’erne udkommer også en ny diagnosemanual, der udvider autismediagnosen.

I 1988 udkommer filmen “Rainman”, der bidrager til, at den brede offentlighed stereotypt ser autister som mennesker med autisme som nogle med “superkræfter” altså savante.

1990’erne begynder der at komme autister ind i autismeforeningerne, der tidligere primært bestod af forældre til autister.

Det sker bl.a. fordi, at diagnosen bliver bredere og bredere, og at der dermed kommer flere højtfungerende autister, der kan sætte ord på deres situation.

Tidligere var de, der fik en autismediagnose ofte mennesker, der havde meget store vanskeligheder med sprog.

I 1994 grundlægges Center for Autisme, der bliver et samlingspunkt for mange autister.

Antallet af autister stiger og autisme går fra at være et nicheområde til at blive kendt bredt. 

De små netværk for autister, der startede i 1990’erne bliver i løbet af 2000’erne til store foreninger.

I 2000’erne opstår der også heftige debatter og hysteri om, hvad autisme skyldes. Der er blandt andet en heftig vaccinedebat, hvilket ingen sammenhæng har med autisme.

Antallet af autister fortsætter med at stige og mange forældre til autistiske børn diagnosticeres også selv med autisme.

I den brede offentlighed er der i dag forståelse for, at der er mange typer mennesker, der lever med autisme.

“Der er flere og flere, der får en diagnose, så der er også flere i den brede offentlighed, der eksponeres for det. Jeg kan ikke fortælle, hvor mange jeg snakker med, hvor de siger “ej, men jeg har en søster / fætter / niece, der har autisme”. Så der er altid nogle, der kender nogle”, siger Alexander Milne.

Fordi autismediagnosen har været i vækst i så mange år, er der også flere netværk under de store autismeforeninger. Det kan være netværk om infantil autisme, for kvinder med autisme eller mennesker med Aspergers syndrom.

• At få gode råd til at gå på arbejde som neurodivergent 
• At tilmelde dig et af vores gratis webinarer
• At læse mere om Mobilize Me