Nyhed

Brug SMTTE-modellen med Mobilize Me

Har du øje for de små tegn på udvikling hos dit barn, unge eller hos din borger? Det kunne være adfærd og udtalelser som viser dig, at de er ved at åbne op for at modtage din hjælp, eller tage det du siger til sig. Det kan være svært at opdage de tegn, som indikerer, at du har ramt plet hos den, som du vil hjælpe. I blogindlægget her, kan du blive klogere på SMTTE-modellen, hvordan du kan bruge SMTTE modellen med Mobilize Me.

Hvad er SMTTE?

SMTTE står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering. Forkortelsen dækker over en model, som du med fordel kan tage udgangspunk i, når du tilrettelægger en indsats i dit pædagogiske arbejde.  Modellen er bl.a. et redskab til, hvordan du ser efter tegn på, om den pædagogiske indsats du arbejder med, flytter sig i den rigtige retning.

Metoden er udviklet i Norge i 1987 og bruges stadig i dag mange steder. Det er en nem anvendelig model, som er overkommelig at arbejde med i en travl hverdag.

Som billedet viser, er modellen bygget op med streger imellem alle elementer, som viser at de er forbundne. Ændres der i processen i én kategori, bør der tjekkes op på de øvrige beslutninger, da kategorierne er indbyrdes forbundne.

 

Sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering

Sammenhængen er den situation, du har observeret, og som skal ændres. Målet er det du observerer i sammenhængen/situationen, som ikke fungerer og som skal justeres. Målet skal være konkret, så det er muligt at evaluere. Tiltagene er de konkrete ændringer, du vil prøve af for at opfylde det mål, du har sat dig. Tegnene er de konkrete ændringer i adfærd eller rutiner, som du tænker skal vise at dine tiltag virker. Evalueringen er tæt forbundet med målet. Formålet med at evaluere er at undersøge, om målet er nået, om de tiltag, man har besluttet sig for, er gennemført, og om de tegn, man havde udpeget, har vist sig.

 

“SMTTE skal være til nytte. Modellen har ingen værdi i sig selv”, pointerer Hallvard Håstein, forfatter og pædagogisk rådgiver.
SMTTE – både på arbejdet og til privat brug

SMTTE-modellen kan du både bruge i arbejdssammenhænge, men også til træning af praktiske færdigheder derhjemme. I nedenstående eksempel møder vi Cecilie og hendes forældre, hvor vi ser på, hvordan de bruger SMTTE med Mobilize Me.

 

Aftenrutine i Mobilize Me

 

 

SMTTE i Mobilize Me

SMTTE-modellen kan bruges i mange forskelligartede indsatser og blandt andet i sammenhæng med strukturværktøjet Mobilize Me. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan SMTTE-modellen kan bruges sammen med Mobilize Me. I eksemplet tages der udgangspunkt i en aftenrutine med Cecilie på otte år, der har infantil autisme og ADHD.

Cecilies aftenrutine består af at hun skal børste tænder, rede hår, gå på toilet, inden hun skal i seng. Hun forstår godt, når forældrene siger: “Cecilie, du skal gå ud og gøre dig klar til at gå i seng”, at hun skal gå ud på badeværelset, men hun kan være lang tid derude, uden at hun ikke kommer i gang med opgaverne.

Gennemgang af model

Sammenhæng: Situationen, som ønskes ændret

  • Cecilie kommer ikke i gang med sine toilet rutiner inden sengetid
  • Cecilie glemmer simpelthen hvad hun skal, når hun kommer ud på toilettet. Hendes opmærksomhed bliver afledt og fanget af, hvad hun får øje på.  Nogle dage ender hun med at sidde og dreje rundt på gulvet og kommer ikke i gang.
  • Forældrene kunne derfor godt tænke sig, at lære Cecilie selv at gå i gang med rutinerne, når hun kommer ud på toilettet.

Mål: Så konkret som muligt

  • At Cecilie selv går i gang med toilet rutinerne
  • Forældrene vil visualisere opgaverne for Cecilie i Mobilize Me, så hun fastholdes i aktiviteterne og ikke går i stå.

Tiltag: Ændringer

  • De vil lave en aftenrutine i Mobilize Me, som viser hende billeder af opgaverne.

Tegn: Ændringer i adfærd eller rutiner

  • Hvad skal vise os, at vores tiltag virker? Hvilke tegn skal der være?
      • Hun åbner Mobilize Me
      • At hun ser på billederne
      • At hun selv går i gang. 

Hvilke tegn viser Cecilie os!

Hvad ser vi? Vi kan se Cecilie har let ved at åbne app’en, så brugen af værktøjet giver mening, men hun spørger hver gang: “Hvad skal jeg så nu”. Hvad fortæller det os?

  • Måske kan det være, at der er for mange opgaver på en gang?
  • Måske er billederne for ukonkrete?
  • Måske er Cecilie for usikker på funktionerne i Mobilize Me?

For at imødekomme de tegn Cecilie viser os, prøver hendes forældre at justere lidt på indsatsen.

Evaluering

I evaluering af tegnene taler forældrene om nedenstående forskellige håndtag, som de kan skrue på:

  • Vi kan arbejde med at blive mere konkrete i Mobilize Me. Evt. starte med 1 billede af tandbørsten i stedet for billeder af alle rutinerne.
  • Vi kan snakke med Cecilie, om hun har nogle ønsker for særlige billeder, og sammen søge efter nogle andre i Mobilize Me´s database.
  • Vi kan måske med fordel lægge en belønning ind som den sidste aktivitet, så hun får en motivation for at gå i gang i opstartsperioden.
  • Være sammen med hende om det i opstartsfasen

Små justeringer kan gøre store forskelle

Hendes forældre kommer frem til at de vil sætte en belønning ind i slutningen af rutinen i Mobilize Me. Her er det muligt for hende at optjene lidt ekstra tid til en aktivitet, som Cecilie rigtigt godt kan lide ved at gennemføre aftenrutinen hurtigere end den tid, der er sat af til den.

De har derfor lavet én aktivitet med tandbørstning og en efterfølgende aktivitet, der fungerer som belønning. De har snakket med Cecilie, og hun vil gerne beholde billedet af tandbørsten. Hun synes også det er sjovt med en belønning, og hun vælger at tegne. De bliver enige om, at det er en god idé at være sammen om at bruge Mobilize Me, indtil hun er tryg ved app’en.

Aftenrutine i Mobilize Me med en efterfølgende belønning

Justering af støtte frem mod selvstændig mestring

Sådan er vi nødt til at justere på niveauet af støtten, alt efter hvilke tegn vi ser. Har vi sat barren for højt, så sker der ingen udvikling, og i værste fald giver det adfærd med frustration og vrede.

Nuz

Det bedste vi kan gøre er, at tage udgangspunkt i nærmeste udviklingszone, NUZ. I nærmeste udviklingszone figurerer aktiviteter som man næsten kan selv, men som alligevel kræver lidt hjælp. Her er der størst chance for succes for Cecilie.

Det positive er, at hun selv åbner Mobilize Me, så det kan hun allerede. Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt at hjælpe med aktiviteter som er indlært og automatiseret, så fratager man på sigt Cecilie initiativet og indirekte lærer hende at hun ikke behøver at kunne selv.

Det skal dog siges, at ændring i trivsel og dagligdagen generelt ofte medfører, at der ikke er overskud til mestring af allerede indlærte rutiner, og der vil derfor i en periode være brug for ekstra støtte til dem.  Se mere om NUZ på vores blog.

Tegn kan være små og forskellig

De tegn som kommer fra dit barn eller den borger, som du arbejder med, kan være mange og forskellige fra gang til gang. Er du i tvivl, så spørg dit barn eller borger. Det er dem som skal bruge den aktivitet du lægger ind i Mobilize Me, så det skal give mening for dem. Det sparer dig også for at bruge tid på aktiviteter, som alligevel ikke fungerer. Du kan eksperimenter med Mobilize Me’s funktioner og lave små tiltag, som du kan prøve af.

God “tegn(e)”-lyst!

Skolen Online vil give eleverne troen på og lysten til læring

Skolen Online vil give eleverne troen på og lysten til læring

Leder af Skolen Online, Tanja Schjellerup, fik idéen til en anderledes skole med respekt for, at læring kan foregå på mange forskellige måder, tilbage i 2013, da hun læste pædagogisk filosofi. - Der gik et godt stykke tid, før jeg fandt ud af, hvordan jeg lavede...

En dag med affektsmitte

En dag med affektsmitte

Vi har i specialklasserne ofte flere elevtyper, som er sammensat bredt over ADHD, ordblindhed, Tourette, Autisme m.m. Det kan give nogle udfordringer, når man har en klasse, som er sammensat af så forskellige elevtyper. Vi kan fx have en elev med autisme, som kan have...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.