19-årige Amalie Skov Nielsen har brugt PlaNet og LiMo i mere end fem år. PlaNet bruger Amalie til at planlægge sin hverdag, mens hun og hendes mor Helle Jescika Skov Pedersen har fundet sin helt egen måde at bruge LiMo på
-“I dag bruger jeg mest LiMo i svære situationer. Så kan jeg gå ind og kigge, hvis der opstår en situation, hvor jeg har brug for hjælp, forklarer Amalie Skov Nielsen”.
Amalie har infatil autisme og ADHD. Hun bor i Østbirk og går på STU i Horsens. For fem år siden ledte Amalies mor, Helle Jescika Skov Pedersen, efter et redskab, der kunne hjælpe Amalie og familien.
-“Vi var i en situation, hvor Amalie skrev til mig hver eneste gang, hun blev frustreret, ked af det eller forvirret. Da jeg skulle skifte job, vidste jeg, at der skulle ændringer til både for, at jeg kunne passe mit arbejde som børnehavepædagog, og fordi det var meget stressende”, forklarer Helle.
Fordi Amalie er meget glad for sin iPhone, faldt valget på PlaNet.
-“PlaNet har lettet Amalies og vores hverdag. Amalie kommer ikke af med sin autisme, så hvis jeg skulle skrive planerne ned hver eneste dag, ville jeg blive vanvittig”, siger Helle.
I dag planlægger Amalie selv sin hverdag i PlaNet, ligesom hele familien har mulighed for at oprettet aktiviteter for hende, hvis de skal lave noget fælles.
-“Hvis vi siger, at hun skal tømme opvaskemaskinen, så bliver det ikke husket. Men står det i PlaNet er der ikke bøvl”, forklarer Helle.
Men da Helle stod overfor at skulle præsentere Amalie for de nye rutiner i forbindelse med hendes jobskifte, var det i LiMo hun fandt en løsning.
LiMo til svære situationer
Før lavede Helle og Amalie gule lapper og post-its, men det duede ikke, at de lå alle vegne. Derfor gik Helle ind i PlaNet og kiggede:
-“Så besluttede jeg mig bare for at skrive det ind i LiMo som et opslagsværk. Vi skrev strategier ind som: Hvis der er for mange lyde: Hvad gør jeg så. Eller hvis der er problemer med en veninde: Hvad gør jeg så. Lærerne i skolen hjalp også med at skrive strategier for ros ind, for det havde Amalie svært ved at modtage”, siger Helle.
Selvom LiMo egentlig er udviklet som et målstyringsværktøj, bruger Amalie det ikke på den måde. Hun er glad for at kunne slå op i LiMo, når en situation bliver svær. Med årene har Amalie fået mindre brug for at slå op i strategierne, men hun bruger stadig LiMo som guide i svære situationer.