Nyhed

De 10 H’er – Et pædagogisk redskab

Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvor meget, hvor længe, hvem, hvad så og hvorhen? Disse spørgeord danner tilsammen “De 10 H’er”. De 10 H’er fungerer som et slags styresystem, der hjælper med at tydeliggøre krav og forventninger til aktiviteter og situationer. For mange vil de 10 H’er være automatiseret, og derfor kan vi komme til at tage dem for givet, men for børn og voksne der er udfordret på de eksekutive funktioner kan de være en udfordring.

De 10 H’er

Mangelfulde eksekutive funktioner ses ofte i forbindelse med både autisme og ADHD. Er du udfordret på dine eksekutive funktioner, kan du blandt andet have problemer med at planlægge, skabe struktur og få overblik over en opgave. Det kan de nedenstående 10 spørgsmål være med til at foregribe:

 

    1. Hvad skal jeg lave (indhold)?
    2. Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
    3. Hvordan skal jeg lave det (metode)?
    4. Hvor skal jeg lave det (placering)?
    5. Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
    6. Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
    7. Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
    8. Hvem skal jeg lave det med (personer)?
    9. Hvem kan jeg få hjælp af (person)?
    10. Hvad skal jeg bagefter (næste)?

Rikke Steen fortæller, hvordan hun indtænker de 10 H’er i sin søn struktur i Mobilize Me

De 10 H’er i praksis

De ovenstående 10 spørgsmål udgør de 10 H’er – et redskab som Rikke Steen Jørgensen ofte vender tilbage til. Det gælder både i hendes praksis som rådgiver, hvor hun holder foredrag og vejleder familier med autisme og ADHD inde på livet, men også i forhold til sin søn. Rikke Steen er mor til Lauge på 4 år og Niels på 10 år, der er diagnosticeret med infantil autisme, ADHD og Tourettes syndrom. Niels bruger Mobilize Me til at hjælpe ham med en fast struktur for dagen, som Rikke planlægger for ham. Ved at lægge de de 10 H’er ind i Mobilize Me hjælper hun Niels med at skabe et overblik over den enkelte aktivitet.

 

Gør det nemt for dig selv – Læg de 10 H’er ind som en skabelon

Rikke har de 10 H’er liggende som en fast skabelon i Mobilize Me, som hun kan trække frem og tilpasse til de enkelte aktiviteter, når de skal noget som ligger ud over hverdagsaktiviteterne. Da familien fx skulle på udflugt til Randers Regnskov trak Rikke sin skabelon frem og tilpassede den turen. Ved at bruge de 10 H’er og lægge dem ind i Mobilize Me kan Niels til enhver tid gå ind i app’en og danne sig et overblik.

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.