Nyhed

Få overskud i hverdagen med gode strategier

Hos mennesker med autisme og ADHD opfatter hjernen verden på en anderledes måde. Det kan være en svær udfordring at lære, hvordan man fungerer og navigerer i forskellige livssituationer. Derfor er det ekstra vigtigt at have gode strategier i hverdagen. Det kunne være livsstrategier, tidsstrategier, madstrategier, studiestrategier, familiestrategier, kærestestrategier og jeg kunne blive ved. Læs med her og få idéer til, hvordan du kan lave dine egne mestringsstrategier.

Få overskud med gode strategier

Noget så enkelt som at få lavet og huske en indkøbsliste, kan få en kognitivt udfordret hjerne til at lukke helt ned. Et scenarie kunne være: Du skriver en indkøbsseddel, men du glemmer den derhjemme på vej ud af døren. Efterfølgende står du i supermarkedet, og alt på listen er glemt.

Det kan også være, at du overvældes af de visuelle indtryk fra de mange varer og mennesker. Måske bruger du alle dine ressourcer på blot at være til stede. Det kan resultere i, at du ender med at gå ud igen, eller kommer hjem med alt muligt andet end det, der var brug for. For nogen tager det flere timer at komme ned i stressniveau igen, efter sådan en oplevelse.

Brug PlaNet til dine strategier

For at undgå ovenstående scenarie har man brug for en holdbar strategi, som altid er tilgængelig. Her kan PlaNet være en hjælp. I PlaNet kan man fx oprette både indkøbslisten og selve indkøbsturen som en aktivitet. Det er med til, at man ikke kommer i ovenstående situation.

Husk at begrunde din aktivitet – hvorfor er det vigtigt?

I aktiviteten “Indkøbsliste” anbefaler jeg at, du skriver, HVORFOR det er vigtigt at lave den. På den måde minder du hjernen om, hvorfor det er en vigtig opgave. Uden en indkøbsliste kan det ende med, at man overvældes, når man står i supermarkedet, og ender med at gå ud igen.

På samme måde kan du være strategisk omkring tidspunktet, når du opretter aktiviteten “Handle”. Måske vil det fungere bedst at handle, når alle andre er færdige. Fx om morgen eller sent om aftenen, så man undgår overstimulering og stress.

Strategi til en indkøbsliste i PlaNet

Hvorfor er det nu så vigtigt med alle de systemer og strategier?

Hos mennesker med ADHD og autisme fungerer hjernen anderledes. De eksekutive funktioner er udfordrede, og dagligdags opgaver kan være utroligt krævende.

Læs vores indlæg om eksekutive funktioner her

Det kræver derfor mere at tage information ind, bearbejde den og herefter udarbejde en plan. Derfor er det nødvendigt med en god strategi for at undgå stress og overbelastning. Alle mennesker har et eller andet system, som de arbejder bedst med. Ofte er der dog nogle ting, de gør ubevidst. Som fx at sætte tasken det samme sted på jobbet hver dag. Men, når man har en særlig hjerne, har man brug for at have systemer og at være bevidst om dem. På den måde øver man sig i at huske dem, indtil de ligger på rygraden.

Et eksempel

Lad os sige, at en ung mand har udfordringer med at huske sine lektier, når han kommer hjem fra studiet. Han har prøvet forskellige ting, for at det skal blive bedre, men får det aldrig helt i mål selv.

Første skridt er at indrømme overfor sig selv, at “jeg kan ikke selv finde de vises sten for, hvad der er godt at gøre”. Herefter er det en god ide “at spørge en ven”. Det kan være godt at få en andens perspektiv til en start. Prøv nogle forskellige redskaber af. Tag bagefter endnu snak sammen om, hvad og hvorfor noget var godt eller skidt, og ret din strategi til løbende. Til sidst har du udviklet en metode, som passer dig.

Dit system og din strategi

Strategien er nødt til at være din egen. Din hjerne er noget specielt, og derfor kan du ikke bruge andres strategier og værktøjer til så meget, hvis de ikke er rettet til, så de lige passer til dig. Det kan du evt. læse mere om her. 

Hvis du overtager noget fra andre, uden at tænke over om det giver mening for dig selv, så er min erfaring, at det ikke virker på lang sigt.

Når hverdagen er præget af overspringshandlinger, ufrivillige bekymringer, angst, træthed og mange andre ting, som tit følger med kognitive udfordringer, er det vigtigt, at dine hjælperedskaber giver mening, når du skal bruge dem. Gør de ikke det, bliver det for svært at holde fast i dem.

“Som hvis du arver en brugt skjorte fra en god ven, og den næsten passer, men knapperne skal måske lige flyttes, og den skal også lægges lidt op, og så er den helt perfekt”

Hvordan kommer jeg igang?

Mange er begyndt at dele deres liv med ADHD og autisme på Instagram og Youtube kanaler, og her er der gode ideer at finde til inspiration. Planer og ideer er ikke forbeholdt fagpersonale, som præsenterer dem for dig. Det er vigtigt, at du er med til at forme dem til dit brug.

En alarm skal måske være sammen med et billede, og alarmen skal måske ikke bare være et bip, men en sang, som fremkalder billeder i dig af, hvad du skal. Måske skal “rydde op” hedde “forberede mig på, at jeg skal rydde op om 5 min”, så du lige kan nå at indstille dig på, hvad du skal. Det råd gælder især, når det er noget kedeligt.

Strategi til at forberede dig selv til at komme i gang

Motivation

Prøv at tænke over, hvad der skal til for, at du får de rigtige strategier, så du kommer i mål med dine planer og opgaver i hverdagen. Er det;

  • En strategi til at huske det, som ikke skal gøres i nuet?
  • Noget som giver dig energi til at gå i gang med en opgave?
  • En strategi som kan hjælpe dig, hvis du ikke kan forestille dig, hvad en opgave går ud på?
  • eller noget som kan hjælpe dig i sociale sammenhænge

Lav din egen analyse af, hvilke udfordringer som fylder for dig. Tag udgangspunkt i de udfordringer der fylder mindst, så er det størst chance for succes og for at holde motivationen oppe.

Se hvad Mobilize Me laver inde på Instagram.

 

Du er måske også interesseret i:

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.