Autisme er kendetegnet ved udfordringer med kommunikation og socialt samspil. Men udover det sociale, oplever mange også udfordringer med at skabe overblik og sortere i sanseindtryk. Derfor er det ikke overraskende, at forskning netop viser, at mange mennesker med autisme også oplever eksekutive vanskeligheder i større eller mindre grad.
Eksekutive funktioner
Eksekutive funktioner er de kognitive processer, vi bruger til bevidst at styre vores opmærksomhed, koncentration og handlinger.
Vi bruger både eksekutive funktioner i forhold til hvad vi ønsker at fokusere på og hvad vi ikke ønsker at fokusere på.
Hvad bliver svært når man har eksekutive vanskeligheder?
Når man har eksekutive vanskeligheder kan man have svært ved at fastholde ting i sin opmærksomhed og holde ting i bevidstheden i lang tid af gangen. Derfor oplever mange med eksekutive vanskeligheder, at de har svært ved at overskue aktiviteter med flere trin og at det kan være svært at skifte mellem aktiviteter.
Eksekutive vanskeligheder kan også gøre at man har svært ved at styre opmærksomheden væk fra sanseindtryk og derfor let bliver overvældet af indtryk, som andre måske slet ikke lægger mærke til. Samtidig er der ofte kortere fra følelse til handling, så derfor reagerer nogle også udadtil mere voldsomt på følelsen af at være overvældet.
Eksekutive funktioner og autisme
Alle mennesker med autisme er forskellige, men generelt finder forskning at eksekutive vanskeligheder opstår på tværs af alder, sprogligt niveau og hvor man befinder sig på autismespektret. Derfor kan det for mange være en stor hjælp, at få støtte til at skærme sig fra sanseindtryk og til at overskue og gennemføre aktiviteter.
Forskning
Hvis du har fået lyst til selv at dykke ned i forskningen kan du starte her:
-
- Demetriou, E., Lampit, A., Quintana, D. et al. Autism spectrum disorders: a meta-analysis of executive function. Mol Psychiatry 23, 1198–1204 (2018).
- Demetriou EA, DeMayo MM, Guastella AJ. Executive Function in Autism Spectrum Disorder: History, Theoretical Models, Empirical Findings, and Potential as an Endophenotype. Front Psychiatry. 2019 Nov 11;10:753.
- Olde Dubbelink, L.M.E., Geurts, H.M. Planning Skills in Autism Spectrum Disorder Across the Lifespan: A Meta-analysis and Meta-regression. J Autism Dev Disord 47, 1148–1165 (2017)
Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav
I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at...
Jul i den neurodivergente familie: Nærvær og kærlighed på egne præmisser
Af Nicole Højbjerg December måned er i fuld gang - og julestemningen smitter alt omkring os. Det er jul og det er jo så hyggeligt! Men julen er ikke hyggelig for alle. Julen er også stress og...
Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger
Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog,...
Du er måske også interesseret i:
- At deltage i et af vores kommende webinarer
- At læse om Hvordan Rikke bruger Mobilize Me til at skabe struktur for sin søn der har autisme
- At prøve Mobilize Me eller PlaNet gratis i 30 dage