Jul i den neurodivergente familie: Hav modet til at gøre op med egne og andres forventninger

Ah, endelig jul. Duften af hjemmebag, rolige stunder i skæret fra blafrende stearinlys og god tid til at være sammen med familien. Det er nemt at forestille sig sit liv som et glitret julekatalog, men sådan er virkeligheden desværre langt fra i de fleste familier. 

Især neurodivergente familier, hvor et eller flere børn måske har en ADHD- eller autismediagnose. Her gælder det om at gøre op med egne og andres forventninger og reflektere over, hvordan den gode jul ser ud for netop jeres familie. 

Forventninger og særlige udfordringer

Det er let at komme til at idyllisere julen som en højtid med harmoni og hygge, men for et neurodivergent barn eller ung, der fungerer bedst med hverdagens trygge rutiner og faste rammer, kan julen og december måned være en udfordring. 

Dels er der flere arrangementer både i skole og fritid, og man skal pludselig omstille sig og bruge mere mental energi på at deltage i alt det sociale, og selvom det måske er rigtig hyggeligt for barnet eller den unge at være en del af, kan det samtidig godt tære på energibarometeret i længden.

Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, at man ikke nødvendigvis hverken kan eller skal deltage i alle sociale arrangementer i løbet af december måned. Vælg i stedet med omhu det ene arrangement, der giver mening for netop dit barn.

Selvom julen er forbundet med glæde, hygge og harmoni, betyder det ikke, at ens barn pludselig kan følelsesregulere sig selv, forklarer Bergitte Mørch, der er specialpædagogisk konsulent. 

– I julen er der ofte en skjult forventning om, at man skal se livet fra den positive side, være overbærende, vise glæde og hygge sig med sin familie. Alt dette er naturligvis også dejligt, det er bare ikke virkeligheden i mange hjem, og slet ikke for dem, der på den ene eller anden måde er udfordret. Det kan ofte vække en følelse af forkerthed eller nederlag at skulle erkende, at man ikke passer ind i den pænt indpakkede julekasse som mange andre familier, forklarer Bergitte Mørch.

Hun anbefaler, at du i stedet forsøger at sænke barren for, hvordan julen skal se ud, og i stedet retter opmærksomheden mod at gøre de ting der giver mening for netop din familie. 

– “Måske er det en jul hvor alle er hoppet i hyggetøjet, menuen står på pizza, børnene ved, hvad der er indeni pakkerne, og man ved, hvordan juledag og -aften kommer til at forløbe, fordi det hele står skrevet på det skema der hænger på køleskabet”.

– Fordi det er jul, er det ikke ensbetydende med at man skal gøre alting anderledes, heller ikke når det kommer til ens børns følelser. Fordi det er jul, lærer ens barn jo ikke bare på et splitsekund at kunne regulere egne følelser. Forsøg i stedet at acceptere alle de forskellige følelser der vil komme til udtryk igennem en juleaften hos dit barn, eftersom det netop denne dag kan være særligt overvældende, forklarer Bergitte Mørch.

Familiens forventninger og forståelse

Det kræver meget for dig, der er forælder til et neurodivergent barn eller ung at navigere i julen. Det er krævende både at leve op til andres forventninger om “den gode jul” og samtidig kan det kræve stort mod at turde reflektere over, hvad der er godt for ens egen familie og gøre op med selvsamme forventninger. 

– Andre kan måske sige, at det er synd for barnet, at det ikke får en traditionel jul, men det er ikke altid for det gode at tvinge barnet til at passe ind i nogle traditioner, der ikke giver mening, forklarer Bergitte Mørch. 

Hvis du og din familie har gjort op med juletraditionerne, har du måske oplevet, hvordan det kræver overskud at forklare det til andre i jeres nære omgangskreds.

-Jeg har lavet en række gode råd til bedsteforældre og andre pårørende til børn med udfordringer, hvori der står korte forklaringer om, hvorfor det er vigtigt for mig som barn/ung at blive mødt og forstået på en anden måde end flertallet. Rådene kan netop være med til at bygge bro mellem generationer, hvor jeg ofte oplever at det kan være svært at skulle forklare sig selv hele tiden, eller som forældre at skulle forklare på sit barns vegne. Det er både udmattende og energidrænende.  

Et eksempel på et et råd, der har til formål at skabe forståelse og komme tættere på hinanden i familien, kan være: 

“Fordi jeg går op på værelset, betyder det ikke, at jeg ikke vil være sammen med jer, jeg har bare brug for en pause hvor jeg kan restituere og være mig selv til jeg er klar igen.” 

Hensynet til søskende

Men hvad gør du, hvis du både har et neurodivergent og et neurotypisk barn at tage hensyn til? 

Det kan være en svær balancegang at mestre, ifølge Bergitte Mørch. Nogle familier vælger at dele sig op, andre prøver at ændre deres tankegang for at regne ud, hvordan alles behov så vidt muligt tilgodeses og imødekommes i en fælles jul.

Det behøver ikke at være enten eller, ligesom det heller ikke altid behøver at være 100 procent på det neurodivergente barns præmisser. Jo mere indsigt og støtte, der er fra resten af familien, jo nemmere er det både at være med og modtage hjælp for det neurodivergente barn, forklarer Bergitte Mørch.

Hun fremhæver, at det igen er vigtigt med god forberedelse: At have en klar visualiseret struktur i god tid inden jul samt give mulighed for at vælge til og fra i løbet af julen. 

Til sidst er det vigtigt at huske, at det absolut ikke er en falliterklæring, at der kommer konflikt eller frustration. Det er bare en følelse – og følelser kommer og går.

Du er måske også interesseret i:

• At få 24 gode tips til julen i vores julekalender
• At læse blogindlægget “Nydiagnosticeret med ADHD: Hvad nu?”
• At prøve Mobilize Me eller PlaNet gratis i 30 dage