Nyhed

Jul i den neurodivergente familie: Julearrangementer

I december er der ofte knald på familiekalenderen, og det kan være en udfordring for børn og voksne med kognitive udfordringer. I dette blogindlæg giver vi dig en række gode råd til, hvordan du kan planlægge en december, der tilgodeser hele familien, når de mange julearrangementer løber af stablen.

Når kalenderen bliver fyldt op

December er ofte lig med en indbakke, der bugner af invitationer til julefrokoster, julearrangementer, forældrearrangementer, juletræsfest i fritidsklubben osv. Det er alt sammen rigtig hyggeligt, men helt ærligt, så kan de fleste af os også ende med at få en lille smule julestress.

For neurodivergente med eksempelvis en autisme- eller ADHD-diagnose, kan de mange julearrangementer virke endnu mere overvældende. Derfor er det en god ide at sortere i invitationerne, så der også er plads til ro og alenetid.

 

Sanseapperatet kommer på overarbejde

For neurodivergente børn og voksne er sanseapparatet ofte på overarbejde i forhold til neurotypiske.

Neurodivergente oplever og sanser mere intenst, og det betyder, at hjernen skal bearbejde flere indtryk. Til et julearrangement vil der ofte være pyntet op, maden er anderledes end den plejer, og børn og voksne er måske udstyret med nissehuer eller syngende juleslips. Det stiller store krav til den neurodivergente hjerne. Nogle børn vil kunne håndtere det, mens andre vil have svært ved at kapere de mange nye indtryk. Det er helt okay, og her er det vigtigt, at I har lagt en strategi hjemmefra.

 

Prioriter og læg en plan

I kan forberede jer på de forskellige arrangementer på flere måder. Netop det vender vi tilbage til senere i blogindlægget. Virkeligheden er dog, at det højst sandsynligt ikke er realistisk for barnet med autisme at deltage i hele programmet.

Brug derfor gerne tid på at prioritere jeres kalender, så I ikke brænder krudtet af de forkerte steder. Dernæst må I træffe valg omkring det enkelte julearrangement.

Her er en række forslag til, hvilke forholdsregler I kan tage:

  • Alle tager afsted og tager sammen hjem, når barnet ikke kan klare mere
  • Andre passer barnet hjemme, mens resten af familien tager afsted
  • Én forældre bliver hjemme med barnet, mens resten af familien tager afsted
  • Alle tager afsted, og en forældre tager hjem med barnet, når han/hun ikke kan klare mere.

 

Forbered barnet på, hvad der skal ske

Til de arrangementer, hvor barnet skal deltage, er det en god ide at lave sin forberedelse. Det kan gøre barnet utrygt, hvis begrebet “julefrokost” fx ikke skaber nogle billeder på nethinden.

Du kan gøre forskellige ting for at gøre dagen mere overskuelig for barnet:

  • Lav et skema eller en struktur, så barnet ved, hvad der skal ske. Du kan evt. visualisere strukturen i Mobilize Me.
  • Lav en social historie. Formålet med historierne er at skabe mening for barnet og gøre de andre gæsters handlinger forståelige.
  • Tag nogle ting med, som giver barnet tryghed. Fx en bamse, en dyne eller en tablet. Det kan være en stor hjælp for barnet at have noget velkendt, som han/hun kan fordybe sig i.
  • Tal om dagen på forhånd. Hvis du har nogle billeder fra et lignende arrangement sidste år, så brug det gerne, så I har noget visuelt at tage udgangspunkt i.

 

Drop forventningspresset

Når barnet deltager i et julearrangement, er det vigtigt at fokusere på de gode ting. Lad være med at gøre et nummer ud af, at barnet ikke gør alting ligesom de andre. Mange børn med autisme har fx svært ved øjenkontakt, og det er helt okay. Nogle bryder sig ikke om at spise sammen med andre, og andre spiser kun få udvalgte madvarer.

Sådan er der mange eksempler, som gælder for nogle neurodivergente børn og ikke for andre. Det vigtigste er, at I får nogle gode oplevelser sammen som familie. Præcis, hvordan det lykkedes bedst, er det kun jer der ved.

God fornøjelse med planlægningen.

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

Jul i den neurodivergente familie: Juletiden stiller ekstra krav

I juletiden er der krav. Krav til at give nissen en tilpas fed oplevelse, når den er med hjemme fra børnehaven. Krav om at være social. Krav om at have noget begavet og måske endda interessant at sige til de utallige julearrangementer. Derudover er der brud på...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.