LiMo
LiMo udvikles i samarbejde med Center for Selvstændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) i København, som tester værktøjet i samarbejde med deres beboere. CSBB tilbyder bo- og netværkstilbud til borgere i Københavns kommune med en mental funktionsnedsættelse så som udviklingshæmning, hjerneskade eller udviklingsforstyrrelse. Når en borger i Københavns kommune får bevilliget støtte fra sin sagsbehandler, kontaktes CSBB som lægger en handlingsplan for borgeren. I handlingsplanen indgår bl.a. borgerens mål, som fastsættes og følges af støttepersoner fra CSBB.
Simon Aalling er projektmedarbejder hos CSBB, og en af idemændene bag LiMo. Her fortæller han om, hvilke kvaliteter værktøjet har, og hvilke tanker der ligger bag udviklingen.
Baggrunden for LiMo
Simon fortæller, at ideen til LiMo opstod, da en intern brugerundersøgelse hos CSBB i 2015 viste, at over halvdelen af deres borgere ikke føler et ejerskab over de mål, der er sat op for dem. Enten ved borgeren ikke, at de findes, eller også finder han/hun dem ikke relevante eller vedkommende, fortæller Simon.
LiMo er derfor borgerens værktøj, og det er borgerens mål og ønsker, som er i centrum. Derfor har værktøjet stor fokus på de ting, som borgeren er lykkes med allerede, og ikke kun de overordnede mål, som der arbejdes hen imod.
Værktøjet
Formålet med LiMo er at give borgeren ejerskab og forståelse af de udviklingsplaner, som deres støttepersoner lægger for dem. I modsætning til eksisterende systemer, er LiMo borgerens værktøj og fungerer på borgerens egen telefon og/eller tablet. Borgeren kan derfor arbejde med sin udviklingsplan uden en støttepersons tilstedeværelse – og træne mod sine mål, når motivationen og lysten er der.
Det nye værktøj stiller dog nogle krav til pædagogerne, og Simon fortæller, at med LiMo skal pædagogerne tænke i en ny form for logik.
”En logik som er mere orienteret imod at støtte borgeren i det han/hun gerne vil. De skal altså ikke ”bare” være omsorgspersoner, som sørger for at borgeren har det godt, de skal i højere grad støtte borgeren i at klare ting selv”, Simon Aalling
Målene er altid synlige
I LiMo er målene hele tiden synlige, hvilket Simon håber, vil gøre borgerne mere motiverede for at arbejde med deres egne mål. I LiMo kan borgeren nemlig arbejde med sine mål, når lysten og motivationen er der, og borgeren er derfor ikke så afhængig af, at der er en støtteperson tilstede. Derudover har borgeren mulighed for at rate sin egen indsats vha. stjernesystemet, så borgeren selv – og det tilknyttede støttenetværk – kan følge med i udviklingen. Det er ikke længere pædagogernes mål – det bliver borgernes egne mål.
Når borgeren selv rater sin indsats, bliver han/hun en del af dokumentationen. Det vil give et ejerskab og en større motivation hos borgeren, fortæller Simon. Derudover letter det dokumentationsbyrden, fordi pædagogerne kan arbejde med dokumentation ude hos borgeren og ikke være låst fast på kontoret.
”Værktøjet tvinger personalet til at tænke anderledes. Pædagogen kan sidde sammen med borgeren, hvor borgeren fortæller hvordan det går. Det er et stort plus ved dokumentationen, at det flyttes ud til borgeren, Simon Aalling
Når borgeren selv er en del af dokumentationen, øges fokusset på hvad borgeren bliver bedre til, og hvad han/hun skal øve sig på – og hvad man kan lige om lidt. Det giver borgeren en følelse af fremgang, som man ellers kan være dårlig til at have fokus på, fortæller Simon.
LiMo tager udgangspunkt i borgeren, men selvom det er borgerens værktøj, kræver det stadig en grad af pædagogisk støtte. Hos CSBB har man mange borgere, som starter med at bo på et bosted og senere flytter i egen lejlighed med ekstern støtte. Med LiMo kan borgeren øve sig på nogle ting alene, og andre ting skal han/hun have hjælp til. Målet er, at borgeren kan blive ved med at bruge det, efterhånden som han/hun får mindre støtte og flytter ud af sit bosted.
LiMo er stadig i testfasen, og derfor er der kun 7 borgere koblet på systemet indtil videre. De første tilbagemeldinger tegner dog godt:
”De er med på den! Det giver mening for borgerne at arbejde med mål, fordi de kender dem”, Simon Aalling
Vi mangler stadig data på de konkrete gevinster ved brug af værktøjet, da borgerne i øjeblikket bruger værktøjet på flere forskellige måder, men vi er bestemt på rette vej, slutter Simon.
ADHD-diagnosens historie i Danmark: Fra opdagelse til diagnosekriterier
ADHD blev først opdaget og beskrevet som en psykiatrisk tilstand i begyndelsen af det 20. århundrede. Den tyske læge Heinrich Hoffman bemærkede i 1845 karaktertræk, der mindede om ADHD hos nogle af hans unge patienter. Senere, i 1902, beskrev den britiske læge George...
Hvordan en app kan være et uvurderligt værktøj for dig med ADHD
Hvad er PlaNet? PlaNet var Danmarks første ADHD-app, da den kom på markedet i 2010 og har dermed hjulpet mennesker med ADHD i mange år. PlaNet er en app, der fungerer som en visuel og intuitiv kalender og opgaveplanlægger. Den er designet til at skabe en overskuelig...
Alarmer i PlaNet: Personliggør og optimer din struktur
Kan du høre vækkeurets kimen for dig? Mikroovnens bip? Eller skolens ur, der ringer timen ind? Alle hverdagens lyde er med til at guide os igennem dagen, uden at vi nødvendigvis tænker over det. For mange vil lydene være startskuddet til at sætte en aktivitet i gang....