Nyhed

Tag udgangspunkt i NUZ

I dette indlæg handler det om NUZ, som er en forkortelse af Nærmeste Udviklings Zone. NUZ kan hjælpe med at få øje på, hvor du med fordel starter din strukturplanlægning.

Hvad er NUZ?

NUZ er en model udarbejdet af russiske Lev Vygotsky (1896-1939). Den hjælper dig med at analysere, hvor og hvor meget hjælp den enkelte borger, som du arbejder med, har brug for.

De tre cirkler

Modellen er bygget op af tre cirkler, der illustrerer den enkeltes udviklingspotentiale.

NUZ

Inderste cirkel dækker over de aktiviteter eller handlinger, som du kan selv.
Den midterste cirkel repræsenterer de aktiviteter eller handlinger, som du kan med hjælp,
Den yderste cirkel repræsenterer de aktiviteter eller handlinger som du ikke kan endnu.

NUZ og struktur

At arbejde med struktur og opstarte en ny indsats med en borger kræver tid. Det kan det være en god idé på forhånd at have gjort sig nogle overvejelser over, hvad formålet med strukturen er.

Kan borgeren ikke selv endnu, så vi ser på vores NUZ-model og snakker sammen om, hvor der er brug for hjælp.

Stilladsering

Denne hjælp kaldes ofte for stilladsering. Metaforen om et rigtigt stillads skal tages bogstavelig. Det vil sige at hjælperen har fokus på, præcis som et stillads, at støtte, så det som borgeren næsten kan bliver yderligere udviklet og indlært.

Stillads skal ikke være kontrol

Vygotsky var optaget af, at stilladseringen ikke må være invaderende eller overstyrende. Det er vigtigt at borgeren selv drager sin erfaring, men med hjælp og støtte. Får man trukket hjælp ned over hovedet, og ikke kan se meningen med den, så er det ikke en hjælp, men mere en irritation og frustration.

SMTTE sammen med NUZ

Du kan med fordel koble SMTTE sammen med NUZ.

I vores tidligere indlæg omkring SMTTE Brug SMTTE modellen sammen med Mobilize Me, kan du hente inspiration til, hvordan du arbejder og evaluere på indsatsen. Kobler man den sammen med PlaNet og LiMo, har du og borgeren en rigtig fin metode som viser, hvor hjælpen skal sættes ind, og evaluering af hvordan det går.

Skolen Online vil give eleverne troen på og lysten til læring

Skolen Online vil give eleverne troen på og lysten til læring

Leder af Skolen Online, Tanja Schjellerup, fik idéen til en anderledes skole med respekt for, at læring kan foregå på mange forskellige måder, tilbage i 2013, da hun læste pædagogisk filosofi. - Der gik et godt stykke tid, før jeg fandt ud af, hvordan jeg lavede...

En dag med affektsmitte

En dag med affektsmitte

Vi har i specialklasserne ofte flere elevtyper, som er sammensat bredt over ADHD, ordblindhed, Tourette, Autisme m.m. Det kan give nogle udfordringer, når man har en klasse, som er sammensat af så forskellige elevtyper. Vi kan fx have en elev med autisme, som kan have...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

I nyhedsbrevet får du information om bl.a. events, opdateringer i vores strukturværktøjer og blogindlæg. Vi sender det ud cirka en gang månedligt, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tak for din tilmelding. Vi glæder os til at sende dig et månedligt nyhedsbrev.