Visuelle stratergier for hjernepauser: Brug Plan B

En plan B er en forhåndsaftale og en særregel for en elev. Den er aftalt og visualiseret, samt godkendt af eleven, evt. elevens forældre, og alle i teamet. 

Den kan fx bruges ved vrede, ved behov for tilbagetrækning eller ved udtrætning. Alle elever har gavn af at have en sikkerhed for, at de har en fast strategi, hvis situationen bliver for svær at udholde. Planen fungerer som elevens escape knap, som fx kan bruges, når det er svært at være i fællesskabet. 

At have en aftalt Plan B betyder, at der findes en udvej, hvor man føler sig respekteret, selvom man er udfordret. Eleven er ikke i tvivl om en udvej, og bliver sandsynligvis mindre frustreret og føler mindre vrede. 

For det er helt normalt at blive frustreret eller vred, og en Plan B må aldrig have til formål at fjerne disse følelser, men derimod at lære os, hvordan vi kan takle dem. Helle Overballe Mogensen

Fokus bør derfor først, eller som minimum samtidig, være på elevens kontekst. Samtidig bør vi sikre, at der er mulighed for at lave realistiske aftaler i fredstid. Dette sker kun, hvis eleven er med, så vi kan stå sammen om, hvorfor vi laver en Plan B.

Plan B skal laves i fredstid

En plan B skal laves, når der er tid og ro. Den er forhåndsaftalt og visualiseret, således at hverken de voksne eller eleven er i tvivl om, hvad der er aftalt. På den måde hjælper en Plan B også fagpersonerne, som ikke skal opfinde nye strategier fra gang til gang. 

“At sætte uden for døren” som Plan B er gammeldags

Plan B erstatter således “hovsa”-løsninger, som ofte er medvirkende til at øge elevens uro, hvis han ikke rigtig ved, hvad der skal ske. Den gammeldags Plan B – at sætte eleven uden for døren – er et eksempel på en uhensigtsmæssig Plan B som med sikkerhed vil ridse relationen til eleven og som ikke har en indbygget vished for at eleven kan komme tilbage til fællesskabet, uden at tabe ansigt. Det kan skabe stor frustration og medvirke til at eleven opfører sig endnu mere uhensigtsmæssigt, som følge af, at de voksne ikke har en konkret, og tydelig plan. De færreste elever misbruger deres Plan B.

De fleste elever kan udholde mere, af det der er svært, hvis de ved at der er en udvej. Plan B kan bruges af eleven selv, eller den voksne kan foreslå, at det er en god idé. Helt enkelt ved at sige, ”Husk vores Plan B”. 

Elever som er gamle nok, og som man véd, dels opfører sig godt uden opsyn, og dels kommer tilbage af sig selv, kan få lov til at være udenfor lokalet. Ellers må planen være lavet således, at der kan være opsyn med eleven i lokalet eller lignende. 

Plan B kan bestå af faste aftaler, med fast rytme. Det kan være en bestemt gåtur på skolen, eller en aftalt aktivitet i klassen. Hos meget udfordrede elever kan den også bruges til at minde om konsekvenser af fx udad reagerende adfærd.

At have en Plan B betyder: 

• At der findes en udvej, når man er udfordret
• At man føler sig respekteret, når man har det svært
• At man kan forlade, og genindtræde i fællesskabet, uden at være i tvivl om strukturen
• At man ikke er i tvivl om en udvej, og dermed ikke så let bliver vred

Sådan kan en Plan B sættes op i PlaNet.

Ved forberedelse af Plan B som tiltag er der en række spørgsmål vi kan reflektere over:

• • Plan B kan guide eleven gennem en kort handleplan, der sikrer tryghed for alle parter.
  • Plan B bør altid visualiseres, særligt hvis det er elever under udskolingsniveau.
  • Skal elevens plan B være med egne tegninger, billeder eller tekst, eller begge dele?
  • Hvad kan eleven klare på egen hånd? 
  • Er det ok at sende eleven ud for sig selv, eller skal der være opsyn?1
  • Er der aktiviteter som eleven kan lide og som er tilstrækkeligt stille/fredelige – og kan disse bruges som plan B? 
  • Er Særlige interesser en mulighed som grundlag for Plan B?
  • Plan B skal afprøves i en kort periode, eksempelvis 14 dage. Virker den ikke, skal den ændres.
  • Hvis Plan B opleves som utilstrækkelig kan man i stedet overveje at bruge Vredeshåndteringsforløb, Kontrakter eller Sociale historier.