Sarah Liv blev udsat for overgreb fra hun var 11 til omkring hun var 16 år gammel. Den behandling skulle senere føre til, at hun blev sendiagnosticeret med PTSD. Igennem hele sin ungdom havde hun ikke noget sprog for, hvad hun havde været udsat for, eller hvordan hun havde det.
– Jeg havde det bare mærkeligt. Det var den eneste måde jeg kunne forklare det. I dag ved jeg at jeg blandt andet af flashbacks og undgåelsesadfærd. Jeg havde det ubehageligt med kvalme, hjertebanken og stort besvær med at sove. Det tog ofte 3 timer at falde i søvn, og så vågnede jeg med mareridt. Men sådan havde det jo altid været, så jeg tænkte ikke det var unormalt, fortæller Sarah Liv.
Både som 20 og 22-årig var Sarah Liv i forløb i psykiatrien med depressioner. Anden gang hun blev tilknyttet psykiatrien efterspurgte hun traumebehandling, som blev afvist.
Læge: Du har ikke PTSD
Fire år efter behandlingen i psykiatrien var Sarah Liv forbi lægen. Hun havde kort forinden læst en artikel om en soldat, der vakte genklang.
– Jeg har jo aldrig været udsendt, men jeg havde en følelse af, at det soldaten følte lige så godt kunne være mig. Så jeg begyndte at læse op på PTSD-diagnosen, og jeg følte mig så genkendt.
Men her blev hun også afvist. Endnu var der lang ved til at blive sendiagnosticeret med PTSD. Lægen mente nemlig ikke, at det var PTSD og sagde, de ville have fundet ud af det i forbindelse med de to forløb i psykiatrien.
– At endnu en fagperson sagde, at det ikke var så slemt gjorde, at jeg bare kørte på med arbejde. Kort før Corona ramte Danmark i 2020, gik jeg ned med et brag. Mine symptomer gik amok og jeg troede jeg var ved at blive sindssyg, husker Sarah Liv.
Sarah Livs 3 råd:
- Find nogle med lignende erfaringer. Det gør en stor forskel at spejle sig i andres historie, erfaring og viden, og du får et sprog for det, du har oplevet
- Uanset hvad du har været udsat for, var og er det ikke din skyld
- Søg terapi og tryghed i små bidder. Det kan være enormt sårbart at skulle dele de svære tanker
Traumeterapi og fællesskab
Sarah Livs vej til heling begyndte herefter.
Jeg læste en artikel fra Ude og Hjemme, der dukkede op på Facebook, om en kvinde, der havde fået en PTSD-diagnose og talte om andre senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Jeg følte, at det var min historie, der stod skrevet.
Hun googlede en masse og endte med at gå i traumeterapi i 2 år. Det førte til, at hun 10 år efter sit første besøg i psykiatrien endelig fik en PTSD-diagnose og en forståelse for hendes reaktioner, der kan spores tilbage til overgrebene som 11 årig.
Igennem det forløb forstod hun, hvor indgribende barndomstraumer er.
– Det har været helende for mig at forstå. Det var især vigtigt, at min fortælling blev anerkendt, at jeg fik fortalt at mine reaktioner var helt normale traumereaktioner, og at nogle turde gå ind i de ubehagelige samtaler med mig. I dag tør jeg dele de tanker, der før var for svære, skamfulde og forbudte, med min mand og veninder.
At Sarah Liv blev sendiagnosticeret har ført flere gode ting med sig. Hun har bl.a. startet podcasten “Forbandet barndom”, fordi hun selv manglede netop sådan en at lytte til.
– Jeg troede, at jeg var den eneste i verden. Jeg begyndte at dele ud på Instagram og fandt ud af, hvor mange andre, der har en historie, der minder om min. Dengang fandtes der ikke en dedikeret podcast om emnet, så derfor startede jeg den.
I stedet for følelsesløshed har jeg fået ord for mine oplevelser, og hvordan jeg har det. Jeg tillader mig selv ægte heling.
– Jeg drømmer om at uddanne mig til traumeterapeut og tilbyde hjælp og støtte til andre, der har barndomstraumer med sig
Du er måske også interesseret i:
- At læse om Lise Emilia, der fik en ADHD-diagnose som 30-årig
- At deltage i et af vores kommende webinarer
- At vide mere om vores digitale mestringsværktøj PlaNet
