Sendiagnosticeret: Undskyld jeg afbryder

Angst, depression, stress og generel mistrivsel prægede i større eller mindre grad Lise Emilias liv i ungdomsårene, særlig slemt blev det i gymnasiet, hvor hun som 19-årig med en depression i bagagen til sidst måtte droppe helt ud. 

Det forløb er Lises personlige, men afspejler samtidig en stigende gruppe kvinders historie. Kvinder, der gør deres bedste, giver sig selv 100 procent, bruger store mængder ressourcer på at maskere og som et resultat deraf, gentagne gange går ned med bl.a. angst, stress og depression, før de får en diagnose som neurodivergent. Netop det sætter vi fokus på i en række blogindlæg, som du kan læse her. 

Bingo, der var den

Fra Lise er 17 år, får hun med jævne mellemrum perioder, hvor hun får det rigtig skidt. Det er perioder med angst, stress og generel mistrivsel. 

Jeg går på gymnasiet og kan ikke rigtig holde det ud. Jeg prøver at hænge i, men det går rigtig dårligt, uden at jeg forstår hvorfor. Efter to år dropper jeg ud og får som 19-årig en depressionsdiagnose og starter på antidepressiv medicin, uden at det gør den store forskel, siger Lise.

I dag kan Lise se, at hun var enormt overstimuleret og overbelastet. Alligevel lykkes hun efterfølgende med at gennemføre en HF på VUC som fjernstudie, så hun ikke skulle være fysisk til stede. I de år begynder hun at få rigtig mange angstanfald og voldsomme panikanfald og får som 24-årig diagnoserne panikangst og generaliseret angst. 

Det er nogle virkelig voldsomme anfald, jeg får, så voldsomme, at jeg har svært ved at passe mit deltidsjob i en tøjbutik. Det job havde jeg efter at være gået ned med stress i mit tidligere job – meget klassisk, siger Lise.

Hun bliver medicineret for sin angst. Det hjælper en smule, og Lise begynder at arbejde som makeupartist. 

Jeg får job hos Sephora og er med til at åbne butikkerne i Aarhus og arbejder selv i butikken i Magasin. Men otte timer om dagen ved siden af Joe & Juice var ikke godt for mit hovede. Min krop sagde helt fra og jeg tænkte, at det måske var på tide at søge noget uddannelse. Så jeg søgte ind på digital design på Aarhus Universitet. Der har jeg gået de sidste fem år og er færdig, når jeg har afleveret speciale.

Det er gået op for Lise, efter ADHD-diagnosen:

1. 1. At neurotypiske ikke har flere tankestrømme i gang på en gang. Men tænker én tanke til ende. Det lyder både skræmmende og rart på samme tid. 
   2. Vaner er ikke det, jeg troede, det var. Vaner er åbenbart noget, man gør automatisk. Jeg tænkte, at det var noget, man planlagde at gøre, tænkte over og så gennemførte. Altså f.eks at spise morgenmad eller børste tænder, som jeg altid har brugt meget tankekraft på. 

ADHD på TikTok

På trods af at Lise synes, at hun er blevet bedre til at håndtere sin angst, er det som om, der stadig mangler en brik i hendes forståelse af sig selv. Undervejs får hun også diagnosen fibromyalgi, der dækker over kroniske smerter i hele kroppen. En af følgevirkningerne ved den diagnose er træthed og koncentrationsbesvær. 

På det tidspunkt, tænker jeg, at det giver rigtig god mening i forhold til, hvordan jeg har haft det de seneste år. Men selvom det forklarede mange ting, så synes jeg bare, at der stadig var en masse tilbage. På en måde manglede jeg stadig en brik for at forstå mig selv. Jeg havde stadig koncentrationsbesvær og en meget svingende energi, der gjorde, at jeg aldrig helt vidste, hvordan dagen blev, og om jeg kunne det, jeg gerne ville, forklarer hun.

En dag sidder Lise på TikTok og ser videoer om, hvordan man kan få det mentalt bedre. Stille og rolig kommer der flere og flere videoer med kvinder, der har ADHD

Jeg tænker “ej, hvor sjovt, at der er så mange ligheder mellem angst og ADHD”. Og sådan fortsætter det i et par uger. En dag kommer der fire videoer i streg, hvor alt sammen bare er spot on på noget, jeg oplever. Så tænker jeg “det er for mærkeligt her”.

Lise er praktisk anlagt og tilpas utålmodig til, at hun hurtigt får googlet sig frem til en lægelig test på ADHD.

Jeg bonger totalt ud på den. Samme dag skriver jeg til min læge, at jeg stadig har udfordringer og mistænker, at det kan være ADHD. Min læge har heldigvis fulgt mig længe og hun var sådan: “Ved du hvad Lise, det tror jeg faktisk giver rigtig god mening”. Så hun testede mig, jeg bongede fuldstændig ud igen, så hun henviste mig og så blev jeg udredt og fik en ADHD-diagnose.  

Sendiagnosticeret med ADHD

Oplevelsen af at blive sendiagnosticeret som neurodivergent kan være ligeså forskellig, som de mennesker, der får diagnosen. For Lise var det en lettelse.

Jeg var glad for at få diagnosen. For mig var det sådan: “Bingo, der var den”. Det var accepten af, at der var noget galt. Jeg havde endnu ikke fundet nøglen til, hvordan jeg fik det godt, så for mig var det dejligt bare at vide, hvad det var og få noget hjælp til, hvad jeg kunne gøre. 

Lise kendte godt til ADHD, inden hun selv fik diagnosen, men hendes kendskab var minimalt.

Jeg vidste godt, at det eksisterede, men jeg er lidt pinligt berørt over, hvor lidt jeg vidste. Min opfattelse af ADHD var desværre lige så stereotyp som mange andres: At det var drenge med krudt i røven, der ikke kunne sidde stille og lavede ballade, fordi de ikke kunne koncentrere sig. Så det var ikke noget, jeg kunne se mig selv i. Men jeg tror, at jeg havde fundet ud af, at jeg har ADHD, selvom jeg ikke havde været på TikTok, fordi der er en bølge lige nu, hvor der er så meget mediefokus, men der var nok gået et par år mere, forklarer hun. 

I disse år er der en markant stigning i kvinder, der bliver sendiagnosticeret med neurodivergens som eksempelvis ADHD og autisme. En af grundene til det er, at der er kommet opmærksomhed om, at symptomerne kommer anderledes til udtryk hos piger og kvinder end hos drenge og mænd. 

Selv et familiemedlem, der har arbejdet som socialpædagog og ved meget om området, sagde, at det simpelthen ikke gav mening for hende, da jeg fortalte, at jeg troede, at jeg havde ADHD. De symptomer på ADHD, som min hun kendte, de er langt fra, hvordan jeg er og det barn, jeg havde været. Så hun kunne slet ikke forene hendes opfattelse af ADHD med mig. Det er alligevel sigende for, hvor stor mangel på viden og formidling, der har været om, hvordan ADHD kommer til udtryk hos piger og kvinder. 

Undskyld jeg afbryder

Selvom Lise selv har fundet masser af engelsksproget information om, hvordan det er at være kvinde med ADHD, syntes hun, at der manglede information til sendiagnosticerede kvinder på dansk. 

Jeg har det selv rigtig fint med engelsksproget indhold. Alligevel synes jeg, at kulturforskel har betydning. Det betyder noget, at man som sendiagnosticeret kvinde kan spejle sig i andre, der lever i det samme samfund og i de samme strukturer, for det har betydning for eks. folks opfattelse af diagnosen, diagnosticering og medicin, forklarer hun. 

Derfor startede hun podcasten “Undskyld jeg afbryder”, der beskæftiger sig med, hvordan det er at være kvinde med ADHD. Her fortæller Lise både sin egen historie og har gæster med, der gør de mellem 5000 og 7000 månedlige lyttere klogere. 

Det har været så overvældende, hvor mange der har skrevet til mig. Nogle skriver deres historier, og der er f.eks. også en, der har skrevet, at jeg var grunden til, at hun gik til lægen.

I dag arbejder Lise stadig med, hvordan hun bedst lever med sin ADHD, hvordan hun forstår sig selv og er i verden med hendes diagnose. 

Min ADHD er både det, der er superfedt ved at være mig, alt det jeg elsker, men det er også det, der volder mig allerflest problemer. Jeg vil gerne være mere struktureret, men samtidig bryder jeg mig ikke særlig meget om struktur. Så jeg arbejder på at finde den balance, hvor jeg trives – dvs. at jeg ikke bliver ligeså syg eller overstimuleret, og hvordan jeg rammer det punkt, hvor jeg ikke er nødt til pludselig at slukke for alt. Det er en konstant læring at huske på, at jeg har ADHD, og det er ikke kun, når det lige passer mig at tage mig af det – det er hele tiden.

Du er måske også interesseret i:

• At læse om Helle, der blev sendiagnosticeret med autisme som 34-årig
• At tilmelde dig et af vores kommende webinarer
• At få en gratis prøveperiode på strukturværktøjet PlaNet