Andelen af yngre kvinder, der får ADHD-medicin er steget de seneste ti år. Alligevel er det først de seneste år, vi er begyndt at tale om sendiagnosticering med ADHD eller autisme hos kvinder.
Den største stigning findes blandt kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Fra 2011 til 2021 er andelen i aldersgruppen nemlig steget fra 2.600 personer i 2011 til 8.500 i 2021.
ADHD har traditionelt været noget, man forbandt med vilde drenge, der løb rundt og forstyrrede de andre i skolen.
Men de seneste år er der kommet mere fokus på, at mange flere piger og kvinder har ADHD, end man tidligere har troet.
Nydiagnosticeret med ADHD: Få inspiration til, hvor du finder viden
De fleste drenge får deres diagnose, før de er 10 år, mens det for pigerne traditionelt set først er blevet diagnosticeret langt op i deres teenageår og flere endda godt oppe i 20’erne. Det kan skyldes, at flere kvinder end mænd har ADD, der lidt smart kan kaldes den stille ADHD, fordi kvinderne ofte er mere indad- end udadreagerende.
Sendiagnosticeret med autisme
I Autismeforeningen genkender de samme tendens til, at kvinder diagnosticeres senere:
Gennemsnitsalderen for at få en autismediagnose er 11,5 år, og langt de fleste kvinder får først deres autismediagnose senere end det. En af grundene til at kvinder sendiagnosticeres er på grund af maskering, forklarer Alexander Milne, researcher i Autismeforeningen.
Grafik: Autismeforeningen
Netop at kvinderne bruger meget energi på at maskere og reagerer indad fremfor udad, gør at mange af kvinderne har oplevet mistrivsel eller har fået tillægsdiagnoser som angst, stress og depression, inden de bliver sendiagnosticeret som neurodivergente.
Sendiagnosticerede kvinder med ADHD eller autisme
En af de kvinder, der har oplevet at blive sendiagnosticeret, er Lise Emilia, der blev diagnosticeret med ADHD som 30-årig. Mød Lise i blogindlægget her.
Også Helle Malmberg blev først bevidst om sin neurodiversitet, da hun var 34 år. Her fik hun nemlig en autismediagnose. Det førte til mange overvejelser både personligt og fagligt om, hvad sendiagnosticering har af konsekvenser for identitetsdannelsen hos kvinder. Derfor skrev Helle Malmberg et speciale om netop det. Læs hendes historie samt hvad hun fandt frem til i hendes speciale her.
48-årige Eva har også haft et langt og kringlet tilløb til at blive sendiagnosticeret med ADHD og autisme. Diagnoserne har hjulpet hende og flyttet hende så langt mentalt, at hun er en anden et halvt år efter hendes diagnose.
Kilder:
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-16-flere-kvinder-faar-ADHD-medicin
- https://www.autismeforeningen.dk/media/4909/autismebladet-nr-1-2021.pdf
- https://adhd.dk/voksne-med-adhd/adhd-som-voksen/kvinder-med-adhd/
- https://echo.tv2.dk/2023-05-17-flere-unge-kvinder-faar-medicin-for-adhd
- https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/kvinder-adhd/oversete-kvinder
