Tag udgangspunkt i brugerens behov
Hver gang du skal bygge en aktivitet i Mobilize Me, skal det selvfølgelig ske med udgangspunkt i den enkelte brugers behov. Det kan være meget forskelligt, hvor meget struktur den enkelte har brug for. Og struktur er netop nøgleordet her, for det er det, vi bygger i Mobilize Me. Hvis du blot opretter en aktivitet med titlen “Skriv 3 julekort”, ja så kunne du lige så godt have brugt en kalender.
Brug bagsiden af billederne
Mobilize Me er et meget visuelt strukturværktøj, og billeder/piktogrammer vil ofte dominere. Det er dog muligt at lave noter bag på billederne, og det har vi gjort her, for at gøre aktiviteten nemmere for Ludvig. På den øverste underaktivitet “Hvorfor skriver vi julekort”, har vi brugt et billede fra det indbyggede piktogramarkiv og skrevet en note bagpå. Når Ludvig trykker på de små pile i øverste venstre hjørne af billedet, kommer noten frem.
Sæt ansigter på modtagerne
Det kan umiddelbart virke lidt fjollet, at sætte sig ned og skrive glædelig jul på et papkort. I den øverste underaktivitet forklarede vi Ludvig, hvad formålet er. I underaktiviteten “Hvem skal have et julekort”, sætter vi nu ansigter på modtagerne. Det gør vi ved at lave en billedstrimmel, der indeholder billederne af vores 3 modtagere: Faster Hanne, Mormor og Rene. Billederne har vi selv uploadet i værktøjet, og gemt dem under deres navne.
Kryds billederne af
For at holde styr på, hvor mange kort Ludvig har skrevet, kan han krydse ansigterne af, efterhånden som arbejdet skrider frem. Det er ikke nødvendigt at starte timetimerne i en underaktivitet, som ikke har et bestemt tidsinterval. Ludvig kan derfor hoppe imellem underaktiviteterne, som han har lyst, hvis han ikke tænder urene. Når du har uploadet et billede i Mobilize Me, kan du altid genfinde det under dine favoritter. Du kan også søge det frem via det øverste søgefelt.
Så skal der skrives
Men hvad skriver man egentlig på et julekort? Måske kommer det helt af sig selv, og så kan Ludvig bare skrive løs. Hvis der er brug for et lille startskub, skal der også være hjælp at hente. Vi har lavet en note bag på billedet, hvor vi giver Ludvig et forslag til, hvad han kan skrive. Så kan dagsformen afgøre, om han skal bruge noten eller ej.
Så er julekortene klar
Når Ludvig er færdig med at skrive, skal der lige frimærker og adresse på kuverten. Det er aktivtetens nederste underaktivitet. Også her kan man hjælpe med adresser bag på billederne.
Vælg de elementer der er relevante for jer
Det var et eksempel på, hvordan du kan bygge en juleaktivitet ind i Mobilize Me. Det er selvfølgelig op til dig, hvor detaljeret strukturen skal være. Vi håber, at du kunne bruge vores lille guide.
Hvordan en app kan være et uvurderligt værktøj for dig med ADHD
Hvad er PlaNet? PlaNet var Danmarks første ADHD-app, da den kom på markedet i 2010 og har dermed hjulpet mennesker med ADHD i mange år. PlaNet er en app, der fungerer som en visuel og intuitiv kalender og opgaveplanlægger. Den er designet til at skabe en overskuelig...
Alarmer i PlaNet: Personliggør og optimer din struktur
Kan du høre vækkeurets kimen for dig? Mikroovnens bip? Eller skolens ur, der ringer timen ind? Alle hverdagens lyde er med til at guide os igennem dagen, uden at vi nødvendigvis tænker over det. For mange vil lydene være startskuddet til at sætte en aktivitet i gang....
Hvad siger forskningen om eksekutive funktioners rolle i autisme?
Autisme er kendetegnet ved udfordringer med kommunikation og socialt samspil. Men udover det sociale, oplever mange også udfordringer med at skabe overblik og sortere i sanseindtryk. Derfor er det ikke overraskende, at forskning netop viser, at mange mennesker med...
Forskning i digitale struktur- og støtteværktøjer til neurodivergente
Familier, skoler og bosteder har gennem mange år oplevet god effekt af at anvende visuelle struktur- og støtteværktøjer som piktogrammer, skemaer og time timere til at hjælpe børn og voksne med kognitive udfordringer med at få hverdagen til at fungere. Hos Mobilize Me...