Produkt

PlaNet

PlaNet er borgerens kalender og støttepersonens pædagogiske værktøj. PlaNet står for Plan + Netværk, og som bruger har du mulighed for at bruge støtten fra dit personlige netværk til at skabe en struktur, der gør hverdagen bedst mulig for dig.

Hvad?

PlaNet er et strukturværktøj, som sætter hverdagen i system og skaber en stærkere kontakt mellem brugeren og hans/hendes støttepersoner.

PlaNet er en overskuelig kalender, som skaber overblik og tilbyder støtte til de aktiviteter, som er særligt udfordrende.

Hvem?

PlaNet er udviklet til personer med kognitive udfordringer, som har brug for mere støtte, end en almindelig kalender kan give.

Du kan tilføje lige så mange støttepersoner, som der er behov for, men værktøjet kan selvfølgelig også benyttes af brugeren alene.

En støtteperson kan fx være en lærer, bostøtte, eller forælder.

Hvorfor?

Med PlaNet øges brugerens selvstændighed, og behovet for støtte nedsættes gradvist.

Alle støttepersoner har adgang til de samme oplysninger, hvilket sikrer en aktiv og sammenhængende indsats. Samtidig spares der tid på koordinering og planlægning.

Hvordan virker det?

PlaNet er en app, som fungerer på følgende platforme: iPad, iPhone, Android tablet, Android smartphone, PC og Mac.

Du kan hente PlaNet her:

Google Play

App Store

 

Du kan også tilgå PlaNet via din computer på https://planet.arosii.com

OBS: PlaNet fungerer bedst i browseren Google Chrome.

Bruger eller støtteperson?

Bruger: Som bruger af PlaNet har du både adgang til at planlægge og afvikle dine aktiviteter. Dvs. at du kan krydse aktiviteterne af, efterhånden som de er gennemført og udstrege punkter på huskelister.

Dine støttepersoner tilknyttes som planlæggere, og du kan kontakte en – eller flere – via app’ens kontaktmoduler.

Planlægger: Som planlægger kan du oprette aktiviteter for brugeren og tilføje støttefunktioner som billeder, alarmer og huskesedler. Med udgangspunkt i den enkelte bruger kan man variere detaljemængden i aktiviteterne.

Derudover kan du skrive direkte til brugeren, eller til andre støttepersoner, via kontaktmodulerne eller i forbindelse med de enkelte aktiviteter.

Priser for private

PlaNet sælges til private som en familielicens. Det koster 100 kr om måneden, og for denne pris kan du tilknytte alle de personer, du har lyst til – både som brugere og støttepersoner.

Inden du køber et abonnement, har du mulighed for at prøve PlaNet gratis i 30 dage. I prøveperioden har du dog kun et login og kan derfor ikke tilknytte flere personer til din konto.

Tilmeld dig her

Søg PlaNet som hjælpemiddel

PlaNet er godkendt som hjælpemiddel til personer med kognitive udfordringer som ADHD, autisme, demens og senhjerneskade.

I nedenstående PDF giver vi dig en række gode råd til, hvordan du kommer i gang med en ansøgning.

Gode råd

Her finder du et produktark, som du kan vedhæfte din ansøgning.

Produktark PlaNet

Support og brugervejledninger

Du kan skrive til vores support døgnet rundt, og vi svarer, så hurtigt vi kan. Du kan både stille spørgsmål til teknikken, eller skrive til os, hvis du ønsker at lave ændringer på din konto.

Adressen er: support@mobilize-me.com

Du finder en kort brugervejledning til PlaNet her:

Lille guide til PlaNet

PlaNet skaber sammenhæng

PlaNet skaber sammenhæng i den pædagogiske indsats, fordi støttepersonerne kan dele viden og følge hinandens kommunikation med brugeren. På den måde undgås dobbeltaftaler og brugeren føler ofte et større ejerskab over de aftalte aktiviteter.

Derudover er det muligt at starte en samtaletråd ud fra enkelte aktiviteter og samle al kommunikation herom et sted.

Resultatet er en aktiv og sammenhængende indsats, der sætter brugeren i centrum og skaber en ligeværdig kommunikation.

"Jeg har PlaNet med mig overalt og lægger alt ind i systemet: skole, møder, lektier, træning og pligter. Alt hvad jeg føler behov for.Nu er det mig, der har overblikket. Jeg ved hvad jeg skal i hvilken rækkefølge, og jeg kan selv koordinere min hverdag"
Helene Maria Pedersen19 år, Aspergers

Passer PlaNet til mig?

Alle brugere er forskellige, og der kan være mange årsager til, hvorfor man har brug for lidt ekstra struktur i hverdagen.

Den typiske bruger af PlaNet vil ofte passe på en eller flere af nedenstående punkter:

  • Er voksen (18+) eller på vej til at blive det
  • Har lyst til at tage kontrol over sin egen hverdag
  • Mangler initiativ
  • Mister hurtigt overblikket
  • Har svært ved at holde fokus
  • Motiveres af små anerkendende beskeder
  • Vil ikke bruge et værktøj, som ligner et hjælpemiddel

 

Hvad er forskellen på PlaNet og Mobilize Me?

Nedenstående tabel viser en oversigt over de funktioner, som værktøjerne indeholder. Her kan du se, hvad de har tilfælles, og hvad der adskiller dem.

Tabel