Produkt

Undervisning

Mobilize Me tilbyder forskellige undervisningsforløb, som hjælper fagpersonale godt i gang med vores værktøjer.

Undervisningsforløb

Vores undervisning er udviklet på baggrund af de erfaringer og spørgsmål, Mobilize Me har fået gennem årene. Med undervisningen sikrer vi, at I kender alle de praktiske funktioner i værktøjerne. Derudover hjælper vi jer med at implementere værktøjerne i en pædagogisk kontekst, så de bliver en fast del af jeres hverdag.

I kan vælge imellem to typer af undervisningsforløb: Superbruger eller grundkursus. For at implementere værktøjerne optimalt anbefaler vi, at man først sender to medarbejdere afsted på Superbrugerkursus, og senere lader resten af personalegruppen deltage på grundkurset.

Superbruger

De to superbrugere vil få en grundig indføring i værktøjerne og stå for de indledende overvejelser omkring, hvordan værktøjet skal bruges i netop jeres institution. De bliver frontløberne på jeres institution og vil ofte stå for den lokale administration af brugere.

 

Grundkursus

Grundkurset afholdes lokalt hos jer, og her undervises op til 10 personer ad gangen. På grundkurset lærer I at bruge værktøjerne i praksis og får en introduktion til, hvordan det bruges i en pædagogisk kontekst.

Der findes tre typer af grundkurser:

  • Grundkursus i Mobilize Me (3 timer)
  • Grundkursus i PlaNet og LiMo (3 timer)
  • Grundkursus i Mobilize Me, PlaNet og LiMo (6 timer)
Her kan du høre, hvordan et Superbrugerkursus forløber, og hvad deltagerne får ud af det.

Det pædagogiske udgangspunkt

Mange af vores brugere er berørte af kognitive udfordringer som ADHD, ADD, autisme og senhjerneskade. Vores værktøjer er derfor skabt til at kunne opveje for nogle af de udfordringer, som er kendetegnende for disse diagnoser. Vores undervisning bygger derfor naturligt på en række anerkendte pædagogiske tilgange, som understøtter de udfordringer, brugerne ofte har. Det er fx. Maslow, NUZ (nærmeste udviklingszone) og SMTTE modellen. Flere af vores kunder arbejder med SMART mål i det daglige, og vi vil derfor også komme omkring denne metode – særligt i forbindelse med PlaNet og LiMo.

Prisliste for undervisning

Superbruger

Fyld et hold med 10 deltagere:

Kurset afholdes hos jer. Pris pr. deltager: 2.250 kr.

Enkelte pladser

I kan også vælge at købe en – eller flere enkelte pladser via vores webshop. Vi afholder både fysiske kurser i Aarhus N og online-kurser.

Du finder aktuelle priser på vores webshop

Grundkursus (et værktøj) 3 timer

Pris for hold med op til 10 deltagere: 16.500 kr

Prisen er eksklusiv transportsomkostninger for underviser

Grundkursus (alle værktøjer) 6 timer

Pris for hold med op til 10 deltagere: 22.500 kr

Prisen er eksklusiv transportsomkostninger for underviser