Om Os

Support

Her finder du de oftest stillede spørgsmål til Mobilize Me og PlaNet/LiMo. Vil du i stedet se vores videoguides til værktøjerne, så skal du klikke her. Du kan også gå på opdagelse i vores brugerguide. Den finder du her.

Oftest stillede spørgsmål (FAQ):

Jeg har glemt mit password. Hvad gør jeg?

Har du glemt dit brugernavn eller kodeord, så send en mail til support@mobilize-me.com, så hjælper vi dig videre. Hvis du er tilknyttet en institution, så kontakt din lokale administrator.

Hvorfor får jeg ingen alarmer?

Du får en notifikation og alarm, hvis du slår det til, når du opretter en aktivitet.

Hvis du ingen notifikation eller alarm får, kan du tjekke følgende:

  1. Tjek at lyden er slået til. Vær opmærksom på, at de fleste nyere telefoner har forskellige indstillingsmuligheder, som kan påvirke notifikationerne. Det kan fx være en “aften tilstand” eller en “batteriindstilling”, som standser udsendelse af notifikationer.
  2. Giv tilladelse til at app’en må sende dig notifikationer. Det kan du gøre under indstillinger. 

Testaktiviteter

Vær opmærksom på, at det ved oprettelse af en ny licens kan tage lidt tid, før systemet genkender og aktiverer alarm og lyd. Opret 2-3 testaktiviteter i løbet af dagen på det device, hvor alarmen skal komme. Herefter kommer lyden og beskedikonet ofte inden for 24 timer.

Specifikt for PlaNet på iOS-devices

Har du installeret den nye opdatering til din iPhone, så kan du opleve, at alarmerne i PlaNet er forsinkede eller slet ikke lyder. For at løse problemet skal du afinstallere PlaNet og hente den på ny i AppStore

Hvis ovenstående ikke virker

Kontakt os på support@mobilize-me.com, så sender vi dig et dokument, du kan udfylde, før vi får vores teknikere til at kigge på det. Vær opmærksom på at vi kun understøtter de seneste to softwareversioner til iOS og Android. 

Hvorfor kan jeg ikke finde slet-knappen, når jeg planlægger fra min computer i Mobilize Me?

Når du tilgår Mobilize Me fra en computer, kan det være nødvendigt at zoome ud for at se slet-knappen.

Tryk på de tre små prikker i det yderste højre hjørne ud for dit url-felt. Derefter skal du zoome ud, til du kan se den røde slet-knap nederst på siden.

Hvordan deler man billeder på tværs i en institution?

Som personale i en institution kan man opleve, at man bruger de samme billeder på tværs af flere borgere. I stedet for at uploade de samme billeder igen og igen til forskellige borgere, har du mulighed for at uploade billeder, så alle på din institution har adgang til dem. Nedenfor guider vi dig igennem hvordan du gør.

Eksempler på billeder, som evt. kunne være brugbare på tværs af borgere:

    • Personalefotos (Tag gerne billedet foran en hvid væg, hvor både hoved og overkrop er synligt)
    • Lokationsfotos (fx af institutionens legeplads, lokaler, toilet m.m.)
Guide skridt for skridt:

Send en mail til support@mobilize-me.com, hvor du vedhæfter de billeder, som du gerne vil have uploadet. Husk at skrive i mailen hvilken institution du kommer fra. Vi uploader derefter billeder i løbet af få dage.

    • Billederne skal være i et af følgende formater: png, tiff, bmb, gif, jpg
    • Derudover skal billederne være mindst 400 x 400 i pixels.
    • Navngiv billederne efter det som du forestiller dig at du vil søge på, når du skal bruge billedet.

Hvis dine billeder fylder for meget til at kunne sendes pr. mail, så send en mail til support@mobilize-me.com, hvor du skriver at du gerne vil have uploadet nogle billeder, men at de fylder for meget til at kunne sendes. Vi sender dig derefter en mappe, som du kan lægge billederne ind i.
Vær opmærksom på, at det koster et klip på din institutions klippekort, hvis vi skal yde denne service.

Kan jeg ændre stemmen på oplæseren (TTS)?

Har du svært ved at høre, hvad stemmen siger, når du bruger oplæseren i PlaNet eller LiMo, så skal du læse videre her.

På iOS-enheder (iPhone/iPad) er det muligt at gå ind og ændre, hvilken stemme du ønsker skal læse teksten højt.

Vi anbefaler at du bruger “Sara (forbedret)”, hvilket giver det bedste og mest naturlige resultat.

For at ændre talesyntesen skal du gå ind i følgende:

Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > Tale > Stemmer > Dansk > Sara > Vælg “Sara (forbedret)”

Har du ikke hentet den forbedrede udgave af “Sara”, skal du trykke på ikonet med den lille sky. Når du har hentet udgaven ned, skal du trykke på “Sara (forbedret)” for at vælge den.

Tager Mobilize Me og PlaNet højde for sommer- og vintertid?

Mobilize Me og PlaNet skifter automatisk til henholdsvis sommer- og vintertid. Du skal som bruger af værktøjerne derfor ikke gøre noget.

Specifikt for PlaNet:

Vær opmærksom på at gentagne aktiviteter henholdsvis flyttes en time frem eller tilbage i henhold til sommer- eller vintertid. Det er vigtigt, at du ikke går ind og ændrer på tidspunktet for aktiviteter, da det automatisk reguleres, når sommer- eller vintertid træder i kraft. 

Har du spørgsmål?

Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål her, kan du oprette en supportsag ved at skrive til support@mobilize-me.com. Vi svarer på alle supporthenvendelser så hurtigt som muligt.

Du kan også ringe til os mandag til torsdag fra kl. 10:00-15.00 på +45 70 70 74 37