Om os

Support

Her på siden kan du finde de oftest stillede spørgsmål til vores værktøjer. Nederst på siden kan du også skrive direkte til vores support.

I listen herunder finder du de oftest stillede spørgsmål til Mobilize Me og PlaNet/LiMo. Vil du i stedet se vores videoguides til værktøjerne, så skal du klikke her.

Ofte stillede spørgsmål: Mobilize Me

Hvordan logger jeg ind på Mobilize Me?

Du kan bruge din smartphone, tablet eller din PC eller MAC til at logge ind på Mobilize Me.

Smartphone og tablet: 

  1. Hent Mobilize Me app’en i Google Play eller App Store ved at søge på “Mobilize Me”
  2. Indtast dit brugernavn og kodeord, som du har fået tilsendt af din lokale administrator eller ved køb i webshoppen. Vær opmærksom på kun at benytte små bogstaver, når du skriver dit brugernavn.

PC eller MAC: 

  1. Du skal åbne http://mobilize.arosii.com i Google Chrome
  2. Indtast dit brugernavn og kodeord, som du har fået tilsendt af din lokale administrator eller ved køb i webshoppen. Vær opmærksom på kun at benytte små bogstaver, når du skriver dit brugernavn.

Glemt brugernavn eller password:

Har du glemt dit brugernavn eller kodeord, så send en mail til support@mobilize-me.com, så hjælper vi dig videre. Hvis du er tilknyttet en institution, så kontakt din lokale administrator.

Hvorfor får jeg ingen alarmer?

Du får en notifikation, når en aktivitet er sat til “Automatisk start”. Hvis du har valgt tidsindstillingen “Fleksibel start”, vil du ikke få en notifikation.

Derudover får du altid en notifikation, når aktivitetens ur slutter.

Hvis du ingen notifikationer får, kan du tjekke indstillingerne på mobilen er korrekte og at lyden er slået til. Sådan gør du:

  1. Gå ind i “Indstillinger”
  2. Vælg “Meddelelser”
  3. Scroll ned til du finder “Mobilize Me”
  4. Giv tilladelse til at app’en må sende dig notifikationer.
Personlige indstillinger i Mobilize Me

Det er muligt, at slå notifikationer til og fra via de personlige indstillinger i Afvikler delen. Dette sker via knappen “Lydløs”. Når denne er slået til, sender Mobilize Me ikke notifikationer.

Hvordan tilknytter jeg flere planlæggere?

Du kan tilknytte op til 5 planlæggere til en eksisterende bruger. En planlægger kan være en støtteperson som fx en forældre, en lærer eller en bostøtte. Planlæggeren får adgang til brugeres struktur.

Vil du oprette flere planlæggere til din konto, kan du gøre det direkte på vores webshop. Find formularen “opret planlægger”.

Hvilke devices virker Mobilize Me på?
Mobilize Me er delt i to dele – en brugerdel, hvor strukturen bruges, og en planlægningsdel, hvor den opsættes. I denne tabel kan du se, hvilke platforme der kan bruges til de to dele:
 

Platform                     

Bruger     

Planlægning

iPad

x x

iPhone

x

Android tablet

x

Android smartphone

x

PC & Mac

x x

Smartwatch

x

 

Systemkrav: Mobilize Me understøtter altid de seneste to versioner af IOS og Android.

Hvorfor kan jeg ikke finde slet-knappen, når jeg planlægger fra min computer?

Når du anvender webinterfacet, kan det være nødvendigt at zoome ud for at se slet-knappen. Alt du skal gøre at at trykke på de tre små prikker i det yderste højre hjørne ud for dit url-felt. Derefter skal du zoome ud, til du kan se den røde slet-knap nederst på siden.

Hvordan deler man billeder på tværs i en institution?

Som personale i en institution kan man opleve, at man bruger de samme billeder på tværs af flere borgere. I stedet for at uploade de samme billeder igen og igen til forskellige borgere, har du mulighed for at uploade billeder, så alle på din institution har adgang til dem. Nedenfor guider vi dig igennem hvordan du gør.

Eksempler på billeder, som evt. kunne være brugbare på tværs af borgere:

  • Personalefotos (Tag gerne billedet foran en hvid væg, hvor både hoved og overkrop er synligt)

  • Lokationsfotos (fx af institutionens legeplads, lokaler, toilet m.m.)

Guide skridt for skridt:
  • Send en mail til support@mobilize-me.com, hvor du vedhæfter de billeder, som du gerne vil have uploadet. Husk at skrive i mailen hvilken institution du kommer fra. Vi uploader derefter billeder i løbet af få dage.

    • Billederne skal være i et af følgende formater: png, tiff, bmb, gif, jpg
    • Derudover skal billederne være mindst 400 x 400 i pixels.
    • Navngiv billederne efter det som du forestiller dig at du vil søge på, når du skal bruge billedet.
  • Hvis dine billeder fylder for meget til at kunne sendes pr. mail, så send en mail til support@mobilize-me.com, hvor du skriver at du gerne vil have uploadet nogle billeder, men at de fylder for meget til at kunne sendes. Vi sender dig derefter en mappe, som du kan lægge billederne ind i.

  • Vær opmærksom på, at det koster et klip på din institutions klippekort, hvis vi skal yde denne service.

Kan man printe sin struktur i Mobilize Me?

For at printe din struktur skal du logge ind i Mobilize Me på din computer via en Chrome-browser. Det kan du gøre via dette link. Sidder du med en iPad, kan du logge ind i Mobilize Me via Chrome-browser

Når du har planlagt en dag med aktiviteter, er du klar til at printe:

Tryk på ‘Print’ ved siden af ‘Godkend’ og der åbnes en ny fane med siden til udprint. Her kan du se den valgte dags dato, brugerens navn og de godkendte aktiviteter:

Du kan nu printe via din browser. Tryk på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælg derefter ‘Udskriv”:

Så er der kun tilbage og trykke på ‘Udskriv’. Bemærk at du kan vælge mellem Portrait og Landscape.

Ofte stillede spørgsmål: PlaNet

Hvordan logger jeg ind på PlaNet?

Du kan bruge din smartphone, tablet eller din PC eller MAC til at logge ind på PlaNet.

Smartphone og tablet: 

  1. Hent PlaNet app’en i Google Play eller App Store ved at søge på “PlaNet arosii”.
  2. Indtast dit brugernavn og kodeord, som du har fået tilsendt af din lokale administrator eller ved køb i webshoppen. Vær opmærksom på kun at benytte små bogstaver, når du skriver dit brugernavn.

PC eller MAC: 

  1. Du skal åbne https://planet.arosii.com i Google Chrome
  2. Indtast dit brugernavn og kodeord, som du har fået tilsendt af din lokale administrator eller ved køb i webshoppen. Vær opmærksom på kun at benytte små bogstaver, når du skriver dit brugernavn.

Glemt brugernavn eller password:

Har du glemt dit brugernavn eller kodeord, så send en mail til support@mobilize-me.com, så hjælper vi dig videre. Hvis du er tilknyttet en institution, så kontakt din lokale administrator.

Hvorfor får jeg ingen alarmer?

Du får en notifikation og alarm, hvis du slår det til, når du opretter en aktivitet.

Hvis du ingen notifikationer får, kan du tjekke indstillingerne på mobilen er korrekte, og at lyden er slået til. Sådan gør du:

  1. Gå ind i “Indstillinger”
  2. Vælg “Meddelelser”
  3. Scroll ned til du finder “PlaNet”
  4. Giv tilladelse til at app’en må sende dig notifikationer.

Du skal være opmærksom på, at de fleste nyere telefoner har forskellige indstillingsmuligheder, som kan påvirke notifikationerne. Det kan fx være en “aften tilstand” eller en “batteriindstilling”, som standser udsendelse af notifikationer.

Hvordan opretter jeg flere planlæggere til min konto?

Du kan tilknytte op til 5 planlæggere til en eksisterende bruger. En planlægger kan være en støtteperson som fx en forældre, en lærer eller en bostøtte. Planlæggeren får adgang til brugeres struktur.

Vil du oprette flere planlæggere til din konto, kan du gøre det direkte på vores webshop.

Kan beskeder læses af alle i mit netværk?

Beskeder tilknyttet en aktivitet: 

Når du chatter/skriver beskeder tilknyttet en aktivitet kan alle i dit netværk læse dem.

Kontaktmodul:

Når du opretter en ’Ny samtale’ bestemmer du hvem i dit netværk der skal modtage/kunne se og svare på din besked.

Hvilke devices virker PlaNet på?

PlaNet virker på iPad, iPhone, Android Tablet, Android smartphone og PC/Mac.

PlaNet virker ikke som en selvstændig app til dit Smartwatch, men det er muligt at få notifikationer fra din telefon på Wear OS og Apple Watch.

PlaNet understøtter altid de seneste to versioner af IOS og Android.

Kan jeg ændre stemmen på oplæseren (TTS)?

Har du svært ved at høre, hvad stemmen siger, når du bruger oplæseren i PlaNet eller LiMo, så skal du læse videre her.

På iOS-enheder (iPhone/iPad) er det muligt at gå ind og ændre i, hvilken stemme du ønsker skal læse teksten højt. Vi anbefaler at du bruger “Sara (forbedret)”, hvilket giver det bedste og mest naturlige resultat.

For at ændre talesyntesen skal du gå ind i følgende:

Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > Tale > Stemmer > Dansk > Sara > Vælg “Sara (forbedret)”

Har du ikke hentet den forbedrede udgave af “Sara”, skal du trykke på ikonet med den lille sky. Når du har hentet udgaven ned, skal du trykke på “Sara (forbedret)” for at vælge den.

Har du spørgsmål?

Hvis du ikke kan finde svaret på dit spørgsmål her, kan du oprette en supportsag ved at skrive til support@mobilize-me.com. Supporten er åben tirsdag, onsdag og torsdag mellem klokken 10.00 og 15.00. Vi svarer på alle supporthenvendelser, så hurtigt som muligt.

Du kan også ringe til os tirsdag-torsdag på +45 70 70 74 37 mellem kl. 10-15