Om os

Vores historie

Mobilize Me er grundlagt af vores direktør, René Brøndberg-Bras. René er far til en dreng med autisme, og i 2012 satsede han alt for at udvikle et værktøj, der kunne hjælpe hans søn i hverdagen. Her på siden kan du læse vores historie og se, hvordan det hele startede.

Mobilize Me i stedet for plastikposer og piktogrammer

I 2012 deltog René på et seminar for forældre til børn med kognitive udfordringer. Målet var at finde et system, som kunne hjælpe hans søn i hverdagen. Endnu engang blev han dog skuffet over udvalget at de hjælpemidler, som var tilgængelige, og derfor besluttede han sig for at tage sagen i egen hånd.

Mobilize Me er skabt som et alternativ til tunge, stigmatiserende plastikposer med piktogrammer. Indtil 2012 var børn og unge med kognitive udfordringer nemlig nødt til at slæbe rundt på deres hjælpemidler for at komme igennem hverdagen.

René solgte sin bil, tog et lån i banken og satsede alt på at udvikle en app, som kunne hjælpe hans søn.

Martin Rosendal, 11 år

Mobilize Me

Resultatet blev prototypen af Mobilize Me, der i 2012 blev testet ved Langagerskolen i Aarhus og herefter færdigudviklet. Dette værktøj lægger i dag navn til virksomheden, da motivationen for at udvikle og producere værktøjet også er hele drivkraften bag Mobilize Me.

En stærk partner i ryggen

I begyndelsen af 2013 gik IT-virksomheden, Arosii, ind i virksomheden som partner. Arosii er specialister inden for sikkerhed, datahåndtering og udvikling af IT-systemer, og de bragte Mobilize Me til et helt nyt teknisk niveau. Vi har nu adgang til design, tekniske kompetencer og udvikling, som ellers kun er forbeholdt de helt store softwarehuse.

Arosii står oprindelig bag udviklingen af PlaNet.

Det første samarbejdsaftaler

Med Arosii i ryggen kom der fart på, og i februar 2014 indgik Mobilize Me tre nye tætte samarbejdsaftaler:  Autismecenter Syd fra Aabenraa og Cognita i Norge. De hjælper os stadig med videreudviklingen af Mobilize Me ved at tilføre den nyeste viden om kognitive handicaps. Derudover er de med til at teste, hvad der fungerer i praksis hos deres borgere.

Christoffer kommer med på Team Mobilize Me

Hos Mobilize Me tror vi på, at alle kan bidrage med noget. I 2016 ansatte vi derfor vores superbruger, Christopher, som hjælper os på forskellig vis. Christopher arbejder blandt andet med at teste og udvikle vores værktøjer.

 

På vores FaceBook side kan du følge med i livet bag kulisserne og få et indblik i hvordan en helt almindelig dag på kontoret ser ud for Christopher og resten af Team Mobilize Me. Derudover kan du også følge med på vores YouTube-kanal og LinkedIn, hvor vi deler videoguides, gode råd og holder dig opdateret på nye versioner af værktøjerne.

SKI godkendt

I december 2016 lykkedes det os endnu engang at blive godkendt som leverandører til Statens og Kommunernes Indkøbsaftaler. Det betyder, at en kommune kan foretage et strategisk valg og bruge vores værktøjer på tværs i kommunen uden at gå i udbud. De kan blot købe værktøjerne gennem SKI, og så er alle formalia på plads.

LiMo

I foråret 2017 gik vi for alvor i gang med at teste vores seneste værktøj, LiMo, som er udviklet i samarbejde mellem Hillerød Kommunikationscenter med Michael Hjort Pedersen i spidsen, Center for Selvstændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) under Socialforvaltningen i Københavns kommune, Landsforeningen LEV og Mobilize ME. Og i 2018 blev det for første gang muligt at købe LiMo.

LiMo står for Life + Motivation, og har til formål at støtte og motivere brugeren til at arbejde med sine personlige mål for udvikling.

Du kan læse mere om LiMo her.

En indsats på tværs

2019 bliver året hvor vi indleder et 2-årigt projekt med Horsens Kommune på tværs af kommunens forvaltninger. Vi er stolte af at kunne være med til at skabe de rette forudsætninger for kommunens borgere, og vi glæder os til at samarbejde og undervise ansatte på tværs af kommunens institutioner. 

Som en del af projektet leverer Mobilize Me undervisning af udvalgte fagpersoner, som skal uddannes til “superbrugere” samt konsulenttimer, der skal støtte op om og sikre implementeringen af værktøjerne i institutionernes hverdag.

Fremtiden for Mobilize Me

Med LiMo som en fast del af produktporteføljen hos Mobilize Me, bliver Mobilize Me-familien større og større, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi har altid gang i nye spændende projekter og samarbejder, og vi glæder os til at se hvad fremtiden bringer. Måske med dig ombord?