Få overskud med gode strategier
Brug PlaNet til dine strategier
For at undgå ovenstående scenarie har man brug for en holdbar strategi, som altid er tilgængelig. Her kan PlaNet være en hjælp. I PlaNet kan man fx oprette både indkøbslisten og selve indkøbsturen som en aktivitet. Det er med til, at man ikke kommer i ovenstående situation.
Husk at begrunde din aktivitet – hvorfor er det vigtigt?
I aktiviteten “Indkøbsliste” anbefaler jeg at, du skriver, HVORFOR det er vigtigt at lave den. På den måde minder du hjernen om, hvorfor det er en vigtig opgave. Uden en indkøbsliste kan det ende med, at man overvældes, når man står i supermarkedet, og ender med at gå ud igen. På samme måde kan du være strategisk omkring tidspunktet, når du opretter aktiviteten “Handle”. Måske vil det fungere bedst at handle, når alle andre er færdige. Fx om morgen eller sent om aftenen, så man undgår overstimulering og stress.
Hvorfor er det nu så vigtigt med alle de systemer og strategier?
Hos mennesker med ADHD og autisme fungerer hjernen anderledes. De eksekutive funktioner er udfordrede, og dagligdagsopgaver kan være utroligt krævende.
Læs vores indlæg om eksekutive funktioner her
Det kræver derfor mere at tage information ind, bearbejde den og herefter udarbejde en plan. Derfor er det nødvendigt med en god strategi for at undgå stress og overbelastning. Alle mennesker har et eller andet system, som de arbejder bedst med. Ofte er der dog nogle ting, de gør ubevidst. Som fx at sætte tasken det samme sted på jobbet hver dag. Når man har en særlig hjerne, har man brug for at have systemer og at være bevidst om dem. På den måde øver man sig i at huske dem, indtil de ligger på rygraden.
Et eksempel
Lad os sige, at en ung mand har udfordringer med at huske sine lektier, når han kommer hjem fra studiet. Han har prøvet forskellige ting for, at det skal blive bedre, men får det aldrig helt i mål. Første skridt er at indrømme overfor sig selv, at “jeg kan ikke selv finde de vises sten for, hvad der er godt at gøre”.
Herefter er det en god ide “at spørge en ven”. Det kan være godt at få en andens perspektiv til en start. Prøv nogle forskellige redskaber af. Tag bagefter endnu snak sammen om, hvad og hvorfor noget var godt eller skidt, og ret din strategi til løbende. Til sidst har du udviklet en metode, som passer dig.
Dit system og din strategi
Hvordan kommer jeg igang?
Motivation
Prøv at tænke over, hvad der skal til for, at du får de rigtige strategier, så du kommer i mål med dine planer og opgaver i hverdagen. Er det;
- En strategi til at huske det, som ikke skal gøres i nuet?
- Noget som giver dig energi til at gå i gang med en opgave?
- En strategi som kan hjælpe dig, hvis du ikke kan forestille dig, hvad en opgave går ud på?
- eller noget som kan hjælpe dig i sociale sammenhænge
Lav din egen analyse af, hvilke udfordringer som fylder for dig. Tag udgangspunkt i de udfordringer der fylder mindst, så er det størst chance for succes og for at holde motivationen oppe. Se hvad Mobilize Me laver på Instagram.